Besøg

[Nakamura Hanako]

Hendes hurtige åndedræt bliver til tider til støn med lyd, mens hun næsten klamrer sig til hans krop. Den varme følelse er efterhånden fantastisk. At mærke ham i sig, at kysse hans læber, at mærke hans hud og mærke, hvordan små svedperler langsomt begynder at dukke frem, hvor hendes hud mødte hans.
Samtidig blev hun mere tændt af hans stød, der betød, at hendes hænder efterhånden ikke finder hvile.

[Minoru Masuyo]

Der findes ikke nogen verden, ikke noget univers, ingen ånder, ingen Bekku, ingen Uyo og ingen Ai... Der findes to kroppe, der synkront bevæger sig hurtigt, adræt og instinktivt. Støn, suk, kærtegn og stigende lyst fylder værelset omkring dem. Hendes indre imod ham føles ubeskriveligt vidunderligt, og selv derinde er hun glat og velplejet... Han kniber en tåre i fryd, kysser hendes mund, pande, kinder og bryster igen og igen, og med hænderne ælter han hendes bryster, og nusser hendes kinder, kærtegner hendes mave og holder lidenskabeligt om hende...

Han kan ikke længere sammenligne dette med tidligere erfaringer. Alt der er tilbage er nydelsen og lysten, der driver ham, hurtigere og hurtigere, heftigere og heftigere

[Nakamura Hanako]

Hele hendes verden var komprimeret til en lille verden af ham. Der var kun han og hende i en svedig, sansefuld verden, der blød og fantastisk ligger om dem. Hans behandling af hende, lader hendes jeg forsvinde og tilbage er kun det væsen, der for lang tid siden krøb i skjul for geishaverdenen. Som tempoet stiger, stiger varmen i hende som bølger af varm lidenskabelig nydelse.
Hendes krop føjer sig for hans bevægelser; kysser hans hals, øreflip skulder, bryst, mund og ansigt. Lader sine hvidlige hænder glide over hans krop, gennem hans hår, op af hans arme, ned over ryggen og ballerne.
Samtidig stiger varmen, glæden og nydelsen i hende og truer med at eksplodere i hende. Og pludselig stiger en lille tanke op i hende. 'Lad aldrig en mands sølvvind forsvinde ind i dit indre...' hører hun sin onee-sama sige. *Ikke inden i mig...* tænker hun næsten bedende til ham og håber, at han har gaven til at læse hendes sind.

[Minoru Masuyo]

Det har han ikke, og fortsætter ufortrødent, mens hans egen nydelse stadigt stiger. Han ryster nu af glæde, og et suk undslipper ham, mens han med hænderne klamrer sig til hendes hofter. Han kysser hende, igen, igen og igen. Så lægger han hovedet tilbage, sukker igen.

Så forlader alting ham. Sind, krop, nydelse, glæde. Alting eksploderer. Han lægger hovedet på hendes bryst og forsøger at få styr på sin vejtrækning, mens han kan mærke al lykken sive ud af ham, i hende.

[Nakamura Hanako]

Hun gisper pludselig af en varm glæde, der glider gennem hendes indre. Hendes hænder skælver, mens hun mærker en strømmende prikken under huden. Da han lægger hovedet mod hende, lægger hun armene om hans skuldre og holde ham kærligt ind til sig. Hun tænker ikke over, hvad der lige er sket. Holder ham blot ind til sig og lægger ansigtet mod hans hår.
Hun aer ham roligt på ryggen og kysser ham en enkelt gang roligt på panden. Hun trækker stadig vejret tungt, men langsomt bliver det roligere, mens hun ligger med et lykkeligt smil på læberne.

[Minoru Masuyo]

Han bliver liggende lidt, mens den virkelige verden langsomt vender tilbage til ham.

Så kysser han hendes bryst og hæver hovedet, og nikker tilfredst. Forsigtigt trækker han sig ud, og lægger sig over hende igen. Hans blik søger hendes, som han ligger dér.

Dét var det...

[Nakamura Hanako]

Hun smiler mildt til ham, mens hun fanger hans blik. Hun kysser ham en enkelt gang, mens hendes øjne lyser næsten feberagtigt af en stor glæde. Men så glider en grum tanke igennem hende. Tænk hvis hun blev gravid og skulle afsløre over for Moder, at hun havde været ulydig? Men tankerne bliver hurtigt skubbet væk til fordel for glæden over hans tilstedeværelse.
Hun glider und under ham og begynder at iføre sig sin kimono. Hun samler den så godt, som hun kan men ved, at selv den nyeste tjenestepige ville se, at dette ikke er korrekt. Hun åbner forsigtigt døren uden at vække Hr. Bekku, hvorefter hun lister ind til en af de andre geishaer, der hjælper hende, så kimonoen sidder ordnetlig. Hanako havde selv gjort dette for hende flere andre gange.

//Out\\