Besøg

[Minoru Masuyo]

Han benytter hendes kiggen væk, til at banke det rigtige sted på sit bæltespænde, og tage bæltet af, og lægge det ved sværdet lidt væk.

Han standser op og ser på hende. Han forestiller sig hende, med løst hår og uden maling.. Han ryster et øjeblik, da et billede af dette dukker op i hans fantasi. Han smiler bredt, og stiller sig ved hende, og forsøger at hjælpe hende ud af den slemme kimono, der sådan er i vejen.

[Nakamura Hanako]

Hun mærker hans berøring gennem tøjet og lukker øjnene for at intensivere følelsen. Når hun mærker ham så tæt ved, ved hun næsten ikke, hvad hun skal gøre. Da den øverste kimono glider af hende, står hun tilbage i en rødunderkimono af halvt gennemsigtigt silke. Hun tager om hans hænder og lægger dem på hendes bryst, så hun således har det, som om hun er i hans favn med de store arme som beskyttelse mod den behandling, hun burde modtage for, hvad hun gjorde på nuværende tidspunkt.

[Minoru Masuyo]

synet gør ham glad, og ophidser ham... Han trykker hendes bryster blødt, og lægger hagen på hendes skulder, så deres kinder mødes.

Hænderne på hendes bryst holder lidt fast, mens de samtidigt bevæger sig for at stimulere hende.

Hans ører er spidsede, for at høre om Bekku endnu sover...

[Nakamura Hanako]

Følelsen af hans hænder mod hendes hud, gør hende blød i knæene. Hun lægger nakken mod hans skulder. Hun mærker en rar varme glide gennem kroppen, hvorefter hun rækker den ene arm op og lader sine fingre glide gennem hans hår fra øret og mod midten. Da hun gør dette, glider hendes ærme ned, så hendes arm fremstår hvid og bar i det halvdunkle værelse.

[Minoru Masuyo]

Han lukker øjnene og nikker svagt da hun rører hans hår...

Han lader sine egne hænder glide op og ned af hendes krop, og mere og mere lidenskabelige bevægelser. Ikke en tomme af hendes krop bliver ladt i stikken.

Han ånder tungt ud, og tager fat om hendes liv, og vender hende så hun har ansigtet imod ham.
"Jeg har stadig meget tøj på" hvisker han til hende

[Nakamura Hanako]

"Bare rolig..." siger hun og lader sine læber møde hans. Hans skæg kilder hende blidt. Med lukkede øjne lader hun sine hænder glide ind under hans skjorte ved skuldrene, og som om hun var vant til det, lader hun dem glide ud over skuldrene, så delen falder mod jorden. Hun lader sine hænder glide over hans bryst og ned over maven, hvor hun stopper et øjeblik ved følelsen af arrene.

[Minoru Masuyo]

"Dem skal du ikke tage dig af" hvisker han beroligende, da han bemærker hvor hun standser.
Hans hænder glider op til hendes bryst igen, og han begynder at lirke hendes under-kimono af. Samtidig sørger han for, at hans fingerspidser lige præcist rører hendes hud, som han finder ufatteligt glat... Han var ikke vant til så velplejede pigebørn, og hende her må selv blandt geishaer være et særsyn... Der var kræset for detaljen..

Han stikker sin tunge ud, og igennem hendes læber, og tungekysser hende længe, mens han fjerner det sidste skjold af stof fra hendes krop...

[Nakamura Hanako]

Da hendes sidste tøjstykke kærtegnende glider af hende, føler hun sig pludselig lille og ubeskyttet. Hun lægger armene om ham og mærker hans kropsvarme mod sine lille krop. Hun ser op på ham. Var dette det rigtige at gøre? Kunne hun gøre noget andet? Til sidst glider hendes hænder ned mod hans bukser. Hun ser ned for at se, hvordan de skal åbnes og ser ved samme lejlighed den tatovering, der slanger sig over hans krop. *Som værn mod ondt?* tænker hun spørgende for sig selv.

[Minoru Masuyo]

Bukserne er lukket stramt med snorværk, men kan tilsyneladende bindes forholdsvist let op. Dog ser de ikke ud til at kunne falde ned af sig selv.

Han ser på hende i nøgen tilstand, og en kudegysning går igennem ham. Han ryster umærkeligt på hovedet af sig selv. Hvilken reaktion.. Det er jo ikke fordi han ikke har set en nøgen kvinde før..

"Hvor er du dog, virkelig, smuk" hvisker han hende i øret, igen, som var det noget der pludselig faldt ham ind.

[Nakamura Hanako]

Hanako ser op på ham med mørke øjne, der udstråler en tyst glæde over hans ord. Et lille smigret smil ligger på de røde læber. Hun siger ikke så meget af frygt for, at hendes ord skulle ødelægge det hele. Hun arbejder lidt igen ved snorværket, og lidt efter får hun det endelig op. Hun hjælper dem ud over hans hofter, hvorefter de falder ned. Hun lader sine hænder glide op af hans ryg og kommer derved tættere på ham med det lille smil på læberne endnu.

[Minoru Masuyo]

Hans ene hånd nusser hendes bryst, mens den anden glider langsomt ned og kærtegner hendes balle. Så tæt som de står vil hun kunne både se og mærke, at hans lem er stift som et skaft. Han sænker hovedet en smule for at kunne komme til at kysse hende igen, endnu mere lidenskabeligt end før, men nu også heftigere. Hans kærtegn intensiveres, og hans vejtrækning begynder at blive hurtigere.

[Nakamura Hanako]

Hun lader ham røre ved hende, men som hans bevægelser bliver heftigere, begynder hun at tøve. Hun vidste godt, hvad der skulle ske, men alligevel skræmmer det hende noget. De eneste gange, hun har prøvet det, er når Moder havde krævet det. Da havde hun blot lagt nærmest stille og prøvet at være til så lidt besvær som muligt.
Men dette var noget andet, hvilket skræmmer hende og glæder hende på én gang. Til sidst stopper hun kysset og ser op på ham et øjeblik. "Vær god ved mig..." siger hun hviskende og bedende, hvorefter hun kysser ham igen.

[Minoru Masuyo]

Han svarer ikke, men nikker blot, Selvfølgelig vil han være god ved hende, det er jo ikke ligefrem fordi hun lægger op til at de skal slås. Istedet forsøger han at lægge hende ned, uden at på nogen måde få hende til at føle sig tvunget. Han har for længst glemt at holde sine sanser skærpede, og hele hans fokus ligger på på opgaven der ligger forude.

[Nakamura Hanako]

Hun følger hans bevægelser og lægger sig ned på sit vante sovested. Hun lægger nakken mod den støtte, som normalt holdt hendes hår fra at blive ødelagt. Af en ukendt grund føler hun sig sikker hos denne mand, som sikkert blot udnyttede hende.
Det gjorde hende noget trist ved tanken, men om hun spurgte ham eller ej ville ikke gøre nogen forskel. Løgnen var ikke noget ukendt for hende. Da hun lægger sig, sørger hun automatisk for at have et ben på hver side af ham.

[Minoru Masuyo]

Han følger hende ned, og med hånden hjælper han sin penis op i hendes skede, og han sukker sagte da dét sker. Han kysser hende på brystet og så på munden, mens hans underliv spjætter i små, rytmiske stød. Ikke et sekund fjerner han øjnene fra hendes. Hans hænder er overalt på hende

Det her er bare endnu en erobring, endnu en tilfredsstillelse.. I morgen ville han være væk, og aldrig skulle han se hende igen, og inden længe ville det være en ny han lå med. Sådan havde det altid været, og han havde efterhånden været med mange.. Men aldrig en så smuk som hende..