|
|
Post by Chang Ryuu Sayorima on Jun 29, 2006 21:21:02 GMT 1
Chang kom gående ind i smedjen.. Han var i rimelig godt humør.. Han kiggede små-smilende rundt i lokalet.. *Præcis som jeg husker det* Tænkte han.. Han synes ikke han kunne få øje på Ryuu.. "Hallo? Er her nogen?" Sagde han venligt..
|
|
|
|
Post by Ryuu Hattorio on Jun 29, 2006 21:25:12 GMT 1
Ryuu kom stille ind.
"ÅH!" udbrød han forbløffet og bukkede.
"Sayorima-san! Hvad kan jeg gøre for Dem?"
|
|
|
|
Post by Chang Ryuu Sayorima on Jun 29, 2006 21:29:39 GMT 1
Han lavede et lille nik til ham.. "Jo, ser du.. Jeg købte den her slibesten igår.." Han tog en slibesten op af lommen.. "Men man kan vidst godt sige, den ikke virker optimalt.. Han smed den på gulvet, og delte sig i mange stykker.. "Så ser du.. Jeg kunne godt tænke mig lidt proffesionel hjælp til at få min katana slebet.." Han smilede til Ryuu.. "Og hvis du er bare halvt så dygtig som din far, kan det vidst ikke blive mere proffesionelt.." Han trak sin katana op af skeden.. Den var ikke blevet slebet siden han tog i krig,.. Så den var blevet meget slidt og ru.. Chang grinede lidt.. "Hvis det her er min sjæl, er jeg vidst blevet gammel og rusten.." Grinede han..
|
|
|
|
Post by Ryuu Hattorio on Jun 29, 2006 21:33:53 GMT 1
"Jeg takker mange gange sempai. Det er en stor ære at blive sammenlignet med min Fader." smilte han og så på sværdet.
"Hmm... Det vil nok kræve en slibning, så en forstærkning. Og så en slibning igen. Det er blevet meget slidt, så meget skal slibes af..." forklarede Ryuu.
|
|
|
|
Post by Chang Ryuu Sayorima on Jun 29, 2006 21:35:39 GMT 1
Han nikkede.. "Undrer mig ikke.. Den har været igennem meget på det sidste.." Han smilede.. "Men den har aldrig svigtet mig.." Han rakte den hen til Ryuu..
|
|
|
|
Post by Ryuu Hattorio on Jun 29, 2006 21:40:24 GMT 1
Han bukkede mens han modtog sværdet. Det var trodsalt Sayorima-sans sjæl han holdt! Eller en del af den.
"Jeg skal gøre mit bedste!" sgde han og begyndte at træde slibestenen igang. Det var en stor trædemølle af en art.
|
|
|
|
Post by Chang Ryuu Sayorima on Jun 29, 2006 21:42:34 GMT 1
"Det vil jeg sætte pris på.." Sagde han hurtigt.. "Det sværd betyder utrolig meget for mig.." Han kiggede på sværdet som var det et barn, han lige var blevet far til.. "Hvor lang tid vil det tage?"
|
|
|
|
Post by Ryuu Hattorio on Jun 29, 2006 21:48:21 GMT 1
"Hmm...." Begyndte Ryuu.
"Det kommer vel til at tage et par dage... Jeg har mange sværd i øjeblikket. Jeg vil gætte på to-tre dage..." Han rejste sig. Der var varmt i smedjen. Han lagde sværdet og vendte ryggen til Chang.
"De må have mig undskyldt, men jeg har det varmt..." Han trak trøjen af og man så hans tatoo. Han fandt en seddel og skrev navn på og lagde den ved sværdet.
|
|
|
|
Post by Chang Ryuu Sayorima on Jun 29, 2006 21:50:38 GMT 1
Han nikkede.. "Okay.. Bare jeg får det hurtigst muligt.." Han lavede et skævt smil.. Han stak hånden frem imod Ryuu.. "Her.." Det var penge, for slibningen/forstærkningen..
|
|
|
|
Post by Ryuu Hattorio on Jun 29, 2006 21:54:01 GMT 1
"Jeg takker mange gange, Sayorima-san!" sagde han og gik igang med at slibe igen.
|
|
|
|
Post by Chang Ryuu Sayorima on Jun 29, 2006 21:57:28 GMT 1
Han vemdte sig om og begyndte at få ud af smedjen.. Men lige inden han forsvandt, sagd ehan over skulderen.. "Tak".. Så var han væk..
|
|
|
|
Post by Ryuu Hattorio on Jun 29, 2006 22:00:22 GMT 1
*Virkelig en mand af ære...* tænkte Ryuu og sukkede. Han begyndte på det sværd han var igang med først.
|
|
|
|
Post by Aiko on Jun 29, 2006 23:04:50 GMT 1
Aiko kom ind i smedjen med et lidt trist ansigtsudtryk. Hun gik helt over til Ryuu. Hun kunne ikke kigge ham i øjnene. Hun skulle fortælle ham, hvad hendes fars beslutning havde været. Hun stirrede på hans bare overkrop for ikke at se ham ind i øjnene. "Ryuu?" Det var første gang, hun ikke havde tiltalt ham -san. Det var ellers noget, hun havde vænnet sig til.
|
|
|
|
Post by Ryuu Hattorio on Jun 29, 2006 23:06:19 GMT 1
Han lagde sværdet fra sig og på Aiko.
"Ja?" spurgte han stille. Der var noget i gærde.
|
|
|
|
Post by Aiko on Jun 29, 2006 23:09:44 GMT 1
Hun kyssede ham længe på munden. Hendes attitude have ændret sig totalt. Hun var enormt glad nu. Lidt efter trak hun sig, så han kunne se hendes glæde. "Han sagde ja! Vi skal giftes!" Hun smed sig i armene på ham og kyssede ham. Hun havde aldrig været så glad før.
|
|
