|
|
Post by Akina Tatsumichi on Oct 10, 2006 22:02:54 GMT 1
"Faktisk har der være mere stille end ellers, men det er det eneste. Høsten har været god" fortsatte hun. "De næste måneder bliver sikkert milde."
|
|
|
|
Post by Marushimo Kas Matsimoto Oyama on Oct 11, 2006 13:20:28 GMT 1
Han nikkede langsomt.
"Udemærket. Ved du hvem der kunne få brug for en samurai i arbejde heromkring?"
|
|
|
|
Post by Marushimo Kas Matsimoto Oyama on Oct 11, 2006 18:50:05 GMT 1
Han tører sig om munden og rejser sig.
"Tak for deres gæstfrihed. Jeg vil gå en tur i byen. Måske ses vi igen."
Han smed en håndfuld yen på bordet og gik ud af døren.
|
|
|
|
Post by Akina Tatsumichi on Oct 12, 2006 19:58:53 GMT 1
Akina rystede på hovedet. "Nej, det ved jeg ikke noget om." svarede hun undskyldend.
|
|
|
|
Post by yoshiro on Oct 19, 2006 13:19:29 GMT 1
Yoshiro smilede og sagde "det er den sidste" han så hen på de andre i kroen. han så hen på personen der var på vej ud af døren, men gad ikke tænke over hvem det var. han vendte sig i stedet mod hanako
((ja sorry jeg svarede så sent... mit internet koksede helt op i den her uge XD))
|
|
|
|
Post by Nakamura Hanako on Oct 19, 2006 14:56:07 GMT 1
((Helt ok))
Hanako drikker roligt af sin kop som tegn på, at han havde ret. Hun smiler venligt til ham. "Det er naturligvis rigtig Yoshiro-sama," siger hun med et lille smil på læben.
|
|
|
|
Post by yoshiro on Oct 19, 2006 14:59:03 GMT 1
han smilede og sagde "så er det mig igen... lad mig se" han tænkte sig om og sagde så "den første er: først var jeg hjemme og sove, da jeg fik et brev om at jeg skulle møde en på kroen kastestjernen. jeg tog herhend men der var ingen. den anden: jeg kæmpede mod en anden, men blev så træt at jeg ikke gad og tage hjem så jeg tog herhend i stedet for at få noget at drikke"
|
|
|
|
Post by Nakamura Hanako on Oct 21, 2006 12:31:55 GMT 1
"Yoshiro-sama er snedig; han laver to historier, som næsten er ens..." kommenterer hun med et lille smil på læben, "men jeg tror næsten på, at det er den sidste, der er den sande." Hun hælder op for dem begge, mens hun siger det sidste, mens hun tænker over, hvordan han kan have et så frygteligt liv.
|
|
|
|
Post by yoshiro on Oct 21, 2006 15:29:55 GMT 1
yoshiro grinnede og spurgte "hvordan kan du dog gætte det?" han drak koppen tom, og ventede på at hun skulle komme med den næste historie
|
|
|
|
Post by Nakamura Hanako on Oct 21, 2006 15:48:13 GMT 1
"Yoshiro-sama virkede i starten så træt og imødekommende overfor lidt forkælelse..." siger Hanako roligt, "havde Yoshiro-sama ventet på én, havde han næppe ønsket en geishas tilstedeværelse, da han så ville have andet for..." For Hanako selv var dette mere forklaring end nødvendigt, men det gjorde hende ikke noget at fortælle, og imens skænker hun igen op, mens hun tænker på, hvor tom flasken snart vil være.
"Ønsker Yoshiro-sama at vi fortsætter legen?" spørger hun så med rolig stemme.
|
|
|
|
Post by yoshiro on Oct 21, 2006 16:30:18 GMT 1
"selvfølgelig. det er meget underholdene. desuden er det sjovere med en så kvik modstander" sagde han, og smilede
|
|
|
|
Post by Nakamura Hanako on Oct 21, 2006 16:44:57 GMT 1
"Yoshiro-sama er alt for venlig..." siger hun beskedent til smigeren. Samtidig tænker hun kraftigt over, hvad der skulle blive hendes næste historie. Geishalegen betød naturligvis altid, at de havde en masse historier på lager, som de satte sammen, så kunden kunne få noget til ganen, lære lidt om sin mystiske modstander og stadig se hende drikke til tider. "Lad mig se..." siger hun hen for sig selv, "jo! I mine forældres landsby fangede en mand engang en fisk med to hoveder. Eller også har jeg som maiko engang kaldt min onee-samas kunde for uintelligent..."
|
|
|
|
Post by yoshiro on Oct 21, 2006 16:47:11 GMT 1
"jeg tager den sidste" grinnede yoshiro. "jeg har aldrig hørt om tohovedet fisk!" han kunne nu ikke tænke klart og var ikke i stand til at gennemskue noget som helst, men når en så nem chance bød sig tog han den
|
|
|
|
Post by Nakamura Hanako on Oct 21, 2006 16:50:10 GMT 1
"Hvor pinligt det end er, så er det sandhed..." siger Hanako med en lettere påtaget mine, "min oneesama blev overordentlig vred på mig, mens kunden slet ikke havde forstået mine ord." Hun klukker lidt for sig selv over mindet, hvorefter hun fører koppen op til de farvede læber.
|
|
|
|
Post by yoshiro on Oct 21, 2006 16:57:12 GMT 1
yoshiro nikkede og sagde "nu har jeg jo snart ikke flere historier... okay. den første: Jeg har altid håbet på at finde en jeg kan få stærkere følelser for end bare venskab. en som også holder lige så meget af mig. og så den anden: Jeg har altid ønsket at leve alene og i fred for andre personer"
|
|
Marushimo
