|
|
Post by Nakamura Hanako on Aug 22, 2006 9:53:48 GMT 1
Der var allerede godt gang i den på Kastestjernen, da en kvinde klædt i en tågefarvet kimono kommer til stedet. Hun kommer ind, hvor tjenestepigen sidder på gulvet og bukker for hende, inden hun rejser sig og tager Hanakos paraply. Hanako smiler let og fortsætter hen mod døren til kroen, hvor hun sætter sig på knæ, åbner døren og bukker for de forsamlede mænd, inden hun rejser sig og går ind for at skænke for mændene.
|
|
|
|
Post by yoshiro on Sept 18, 2006 19:34:16 GMT 1
yoshiro kom gående ind i kroen. han så sig omkring, og tog sin tørklede for munden af, og bestilte noget stærkt at drikke hos en tjener, hvorefter han satte sig i et hjørne, og drak stille af drikken. han var ikke engang opmærksom. han sad bare i sine egne tanker, uden at vide hvad der foregik omkring ham
|
|
|
|
Post by Nakamura Hanako on Sept 19, 2006 6:26:34 GMT 1
Hanako kommer hen og bukker for den fremmede mand, hvorefter hun sætter sig og skænker mere sake op til ham. "Herren lader til at være som jorden, der har sukket efter regnen," siger hun med en blid stemme.
|
|
|
|
Post by yoshiro on Sept 19, 2006 19:45:43 GMT 1
"tjah... jeg tænkte bare lidt" han smilede takkende til hende, og tog endu en tår af den smagfulde drik. "livet er ikke altid jubel og glade dage"
|
|
|
|
Post by Nakamura Hanako on Sept 19, 2006 21:35:24 GMT 1
"Dog må meningen med livet være at glæde sig over de mindste ting og finde glæde i, hvad der kommer til én..." svarer Hanako med en rolig stemme, mens hun stiller sakékanden fra sig med elegante bevægelser.
|
|
|
|
Post by yoshiro on Sept 20, 2006 18:17:09 GMT 1
"så sandt" sagde han og tog en stor slurk. *hun kan jo have ret på det punkt... men alligevel, kan store ulykker ødelægge små glæder* han tog endu en slurk. det var ikke normalt for ham at drikke, men han kunne godt lide alkohol, og han havde intet imod at være fuld.
|
|
|
|
Post by Nakamura Hanako on Sept 20, 2006 23:52:47 GMT 1
"Jeg kendte en geisha engang, som glædede sig over alt i verden; solens varme, vindens kølige pust, sin dannas* ord... hun levede til at blive mere end hundrede år og døde smilende i en varm seng," fortæller Hanako roligt, mens hun opmærksomt ser på manden og sørger for, at han ikke mangler noget. Samtidig tænkte hun på gamle obaachan, som havde været 87 år, da Hanako i tidernes morgen var kommet til okiyaen, og det var først for nyligt, hun var kommet af dage.
*danna er en mand, der forsørger financienlt en geisha i bytte for hendes selskab, opmærksomhed osv. Dette kunne også ske, mens man var gift (dengang var det jo ofte tvangsægteskaber), da man så havde sin kone til at skabe en familie med og en geisha til at elske.
|
|
|
|
Post by yoshiro on Sept 21, 2006 14:26:26 GMT 1
yoshiro tænkte smilende over dt. så sagde han "det er kun få der er så heldige at få et så herligt liv, hvis de ikke dør af sult eller bliver tiggere. han drak resten der var tilbage, og tænkte ikke helt klart længere. men han var dog ikke helt væk
|
|
|
|
Post by Nakamura Hanako on Sept 22, 2006 21:38:48 GMT 1
"Sådan startede også mit liv..." siger hun roligt og fortællende, "der er som et andet liv, da jeg stadig levede som barn i en fattig landsby, og nu - sidder jeg som geisha i den store by..."
|
|
|
|
Post by yoshiro on Sept 23, 2006 15:50:06 GMT 1
"jeg har aldrig levet fattigt. selvom min far altid var på flugt fra de forskellige ninja claner, havde vi det altid godt" han så på Hanako og spurgte "hvorfor levede du så fattigt som barn?"
|
|
|
|
Post by Nakamura Hanako on Sept 23, 2006 15:59:47 GMT 1
Hanako ser ned et øjeblik. "Ikke mange geishaer bliver født til dette liv," siger hun generaliserende, "mit liv er det, jeg har i okiyaen, alt andet er intet andet end aske og støv..."
|
|
|
|
Post by yoshiro on Sept 23, 2006 16:03:58 GMT 1
han smilede og tænkte over det, men hans tanker var lidt slørede på grund af alkoholden
|
|
|
|
Post by Nakamura Hanako on Sept 24, 2006 17:05:55 GMT 1
"Mit navn er forresten Hanako," siger hun uden at se længere op end til hans hals. Hun kunne mærke, at han var noget påvirket, men hun siger ikke noget derom og lader sig ikke mærke med det.
|
|
|
|
Post by yoshiro on Sept 25, 2006 20:09:30 GMT 1
"yoshiro" smilede han og fyldte glasset op på ny, og drak af det
|
|
|
|
Post by Nakamura Hanako on Sept 26, 2006 10:33:59 GMT 1
"Yoshiro-sama jeg beder Dem," siger hun og tager lempeligt kanden fra ham, "jeg er her for at varte Dem op." Samtidig løfter hun lidt op i sit ærme, så man kunne se det nederste af hendes nøgne arm og hælder op for ham.
|
|
