|
|
Post by Nakamura Hanako on Oct 6, 2006 0:21:37 GMT 1
Hanako sidder lidt og tænker, mens hun skænker op for sin kunde igen. "Ja, den første handler mere om min onesan; da jeg lige var blevet maiko, dryssede min onesan ris rundt om den pitestal, som mit hoved skulle hvile på. Næste morgen, da jeg vågnede var risene væk og i mit hår havde en fugl lagt sig til ro...
Den anden er at forleden dag, da jeg var på vej mod Ichiriki-thehuset, mødte jeg en gammel ven fra min barndom, og han indrømmede, at han havde meget kærlige følelser for mig..." Da hun afslutter ser hun et øjeblik på den noget påvirkede Yoshiroå.
|
|
|
|
Post by yoshiro on Oct 6, 2006 21:27:00 GMT 1
yoshiro der ikke rigtig var i stadn til at tænke logisk eller gennemskue gættede tilføældigt men lod som om han tænkte sig om. "jeg tror at det er historie nummer to der er sand"
|
|
|
|
Post by Nakamura Hanako on Oct 8, 2006 14:57:10 GMT 1
"Yoshiro-sama har ret," siger hun med et anerkendende smil, inden hun blidt tager om koppen og forførende sætter den mod læberne, hvor hendes røde læber tager imod den klare væske.
Hun smager den bitre og alligevel sødlige smag, som hun lod til at nyde.
"Oh, Yoshiro-sama kan virkelig læse mine tanker," siger hun imponeret, mens sakéen begynder at varme hende.
|
|
|
|
Post by yoshiro on Oct 8, 2006 17:00:28 GMT 1
yoshiro grinede og sagde "jeg har kun gættet rigtigt en gang. det står jo næsten lige nu"
|
|
|
|
Post by Nakamura Hanako on Oct 8, 2006 19:21:33 GMT 1
"Men din sejr er som et ord; sange synges ord for ord, uden dem er sangen intet," siger hun blot og da hun stiller koppen fra sig, stryger hendes arm som ved et tilfælde på hans ben.
"Det er Yoshiro-samas tur nu..." siger hun så.
|
|
|
|
Post by yoshiro on Oct 9, 2006 13:59:15 GMT 1
yoshiro kunnemærke noget på sit ben, men tog sig mere af at være fuld og fortsætte på den leg de var i gang med. "nummer et... jeg så på mens to ninjaer dræbete min far. så er det nummer to. jeg mødte for tre år siden en pige jeg blev vildt forelsket i, og vi levede sammen siden"
|
|
|
|
Post by Nakamura Hanako on Oct 9, 2006 15:20:48 GMT 1
"Jeg tror, den første er den sande," siger hun roligt uden tænketid, "hvis Yoshiro-sama har en elsket, så vil han ikke sidde og blive underholdt af en geisha og en kande sake." Hun ser mildt på ham med sine mørke øjne. Da hun har sagt det, tænker hun lidt over det, men vælger ikke at gøre noget videre.
|
|
|
|
Post by yoshiro on Oct 9, 2006 17:22:53 GMT 1
yoshiro sukkede og sagde "er det virkelig så tydeligt? nå. så må det jo være din tur" han drak koppen tom, og var nu godt fuld.
|
|
|
|
Post by Nakamura Hanako on Oct 9, 2006 17:44:32 GMT 1
"Åh Yoshiro-sama skal ikke mene sig dårlig, han er så lykkeligt tilset, at han sidder med god sake og en af byens bedre geisha'er ved sin side, så lad blot sejr og nederlag være det samme, Yoshiro-sama skal tænke på sin sake som en belønning," alt dette bliver sagt, mens hun roligt hælder op for ham.
|
|
|
|
Post by yoshiro on Oct 9, 2006 20:14:11 GMT 1
"selvfølgelig... du kunne da heller ikke have mere ret" han drak saken langsom, mens han nød den, og stillede så koppen fra sig da den var halvt tom. deretfer så han afventende på hanako
|
|
|
|
Post by Marushimo Kas Matsimoto Oyama on Oct 10, 2006 14:05:41 GMT 1
Der lød et klonk da den høje mand trådte ind af døren. Han havde en lang hvid dragt på, og hans hår, der gik ham til anklerne, var ligledes helt hvidt. Han så dog ikke ud til at være gammel. Snarrer tvært imod. Han havde sine sværd ved siden, og hans grønne øjne skuede rundt i forsamlingen.
|
|
|
|
Post by zateus on Oct 10, 2006 15:31:53 GMT 1
Vinden blæste stille udenfor kroen og alt åndede fred. En stor mørk skiggelse kunne ses gå forbi vinduerne og det lange hår svejdede i den stille vind. Der lød fordtrin udenfor, men pludeslig stoppede de og døren gik langsomt op. Zateus trådte ind af døren og han fik øje på en masse mennesker. Mange af dem fik han hurtigt øjenkontakt med og en masse sad og måbede over Zateus størrelse både højde og msukulatur. Zateus vidste det godt, men han gad ikke vise sig, så ville han ikke være bedre en så mange andre. Han gik langsomt ind oghavde hans sværd og kniv med sig.
|
|
|
|
Post by Marushimo Kas Matsimoto Oyama on Oct 10, 2006 16:13:48 GMT 1
Maru, der havde sat sig, så intereseret på den nyankomne. Rejsende, tør man gætte på. Han lagde hånden forsigtigt på skæftet af sit sværd og smilede umærkeligt til den nyankomnde mand.
|
|
|
|
Post by Nakamura Hanako on Oct 10, 2006 16:59:13 GMT 1
Hanako ser tænkende ud et øjeblik, mens hun studerer de fremmede og meget underligt udseende mænd, der kommer ind. Pludselig føler hun sig heldig ved at skulle opvarte en helt almindelig japansk mand. "Åh, her er to," siger hun så med et lille smil, "jeg var forleden på besøg i templet, hvor jeg bad for godhed og lykke, hvorefter jeg skænkede næsten hele min løn... og den anden; en aften kom jeg til en kro, hvor jeg blev bedt om at opvarte en mand, der sad for sig selv. Han drak meget, men gennem en leg som denne, blev jeg meget glad for ham." Hun smiler og lægger en hånd på den ene hvide kind, hvorefter hun skænker op for ham selv og sig selv derefter.
|
|
|
|
Post by Marushimo Kas Matsimoto Oyama on Oct 10, 2006 17:33:01 GMT 1
Maru så rundt på de øvrige gæster og begyndte at spekulere på, om man mon kunne få noget at spise og drikke i denne her kro.
|
|
Marushimo