En lille lysning

[Nakio/Ken]

Nakio Hørte et hyl over mellem træerne og blev forskrækket han trak sin ninja masken ned så man kunne se hans ansigt. Han løb over mod den kvinde som havde afgivet hylet og spurgte ''Ramte jeg dig?!'' med lidt panik i stemmen.

[Yukiko Funrika]

Yukiko stirrede stadig på ham med store øjne ”nej…nej…men det var tæt på…” fik hun sagt med bankende hjerte, hun havde lidt svært ved at fatte sit eget held. Da hun var kommet sig lidt klappede hun viften sammen og stak den i bæltet, som var et meget bredt bånd. Yukiko bukkede sig ned og samlede hans shuriken op, ”hvorfor kaster du også så mange på engang?” spurgte hun så lidt nysgerrigt.

[Nakio/Ken]

''Det er en teknik til at ramme mere end et mål af gangen så man kan kæmpe mod mere end en modstander'' Sagde han.

[Yukiko Funrika]

Yukiko nikkede og studerede hans shuriken nærmere, og hvad regnede han med at opnå ved det? Det er jo en fejl at skulle bekæmpe mere end et mål fra starten af, og han burde da også vide at det er ret svært at gøre stor skade med disse små dimser. Yukiko strakte to fingre og lagde shurikenen oven på dem ”men er det ikke et spøjst våben?” spurgte hun ham så.

[Nakio/Ken]

''Ikke hvis hånteret rigtigt. Sådan en kan hugge en arm halvt af hvis man rammer rigtigt'' Sagde han ''Og desuden er det mest for at skræmme dem. selvom det ikke ligner at de kan lave noget skade ville jeg personligt ikke blive ramt af en'' Sagde han

[Yukiko Funrika]

Yukiko rynkede lidt på brynene, ”og kan du så håndtere dem rigtigt?” spurgte hun interesseret ”og hvis ikke hvem har så lært dig det?” forsatte Yukiko, der lod den ene finger vippe ned således at shurikenen gav sig til at falde, dog greb hun den med de andre fingre og vupti, pegede den i retning af knægtens bryst kasse.

((antog at han anvendte Bo-Shurikens, da han siger at de kan hugge arme af, disse minder mere om telt plykker, end om de klassiske kastestjerner))

[Nakio/Ken]

''Jeg arbejder på at kunne bruge dem ordentligt. Og min far har lært mig alt hvad jeg kan'' Sagde han og skrapede i jorden med den ene støvle.

[Yukiko Funrika]

Yukiko kunne ikke lade være med at slippe en lille perlende latter ud ”far som søn” sagde hun munter og lod våbnet pegede ned jorden ”men hvad laver din far da siden han anvender disse?” spurgte, og kunne næsten ikke fatte hvor nemt det var, knægten næsten brændte efter at fortælle det.

[Nakio/Ken]

''Han laver ikke noget. Han er død. Så nu er det mig der anvender sådan nogle'' Sagde Nakio og så sig over skulderen.

[Nakio/Ken]

''Jeg må gå nu og foresten mit navn er Naoki'' Sagde han og løb væk mellem træerene.