|
|
Post by Aiko on Jul 2, 2006 14:14:05 GMT 1
Manami kom gående med Naoki i hånden. Pludselig stoppede hun.
"Er det her godt nok, Naoki-san?"
Hun smilte til ham.
*Det burde det da være, ikke?*
|
|
|
|
Post by Nakio/Ken on Jul 2, 2006 14:16:21 GMT 1
''Det er perfekt!'' Sagde han og kiggede sig omkring ''masser af mål altså trærerne'' sagde han
|
|
|
|
Post by Aiko on Jul 2, 2006 14:19:47 GMT 1
Hun smågrinte og satte sig elegant ned på græsset for at kigge på ham. Hun havde altid nydt at kigge på folk træne. Lige bortset fra sin søster, der havde hun lidt arvet sin fars mening.
|
|
|
|
Post by Nakio/Ken on Jul 2, 2006 14:25:09 GMT 1
Nakio stillede sig mellem nogle træer og trak lynhurtigt sin kunai fra spændet på låret og kastede den ind i et træ han lavede en baglæns salto mens han i luften fiskede sin Shuriken op af støvlen. Han landede på benene og kastede sin Shuriken lige en centimeter over sin kunai.
|
|
|
|
Post by Aiko on Jul 2, 2006 14:26:17 GMT 1
Manami så imponeret på Naoki.
"Imponerende."
|
|
|
|
Post by Nakio/Ken on Jul 2, 2006 14:31:54 GMT 1
''Tak'' Sagde han ''Det var noget af det sidste min far nåede at lære mig'' Sagde Nakio ''det er min yndlings manøvre'' Sagde han og rev sin Kunai og shuriken ud af træet.
|
|
|
|
Post by Aiko on Jul 2, 2006 14:33:09 GMT 1
Hun lagde hovedet på skrå.
"Hvad er der da sket med din far?"
Ikke, at det ragede hende noget som helst, men man kunne da godt vise lidt interesse og nysgerrighed.
|
|
|
|
Post by Nakio/Ken on Jul 2, 2006 14:35:13 GMT 1
''Ham og min bror blev dræbt af en anden familie det var derfor vi flygtede hertil'' Sagde han med en sørmodig stemme og kiggede ned i jorden.
|
|
|
|
Post by Aiko on Jul 2, 2006 14:36:22 GMT 1
Manami så ked ud af det.
"Det gør mig ondt."
*Godt det ikke var mig. Jeg ville ikke kunne leve uden min far og bror!!*
|
|
|
|
Post by Nakio/Ken on Jul 2, 2006 14:38:08 GMT 1
''Det er derfor jeg vil ære min far ved at træne videre på hans teknikker og gøre hans søn til en stor ninja'' Sagde Nakio og en tåre trillede ned af hans kind.
|
|
|
|
Post by Aiko on Jul 2, 2006 14:40:43 GMT 1
Manami rejste sig op, gik hen til ham og krammede ham.
"Kan jeg godt forstå. Det er heller ikke rart."
Hun kom i tanker om, da hun havde mistet sin onkel. Det var ikke rart, men selvfølgelig ikke det samme.
|
|
|
|
Post by Nakio/Ken on Jul 2, 2006 14:44:02 GMT 1
Det var længe siden han sidst havde fået et kram ''Tak'' Sagde Nakio hæst og lukkede øjnene
|
|
|
|
Post by Aiko on Jul 2, 2006 14:47:16 GMT 1
Manami kunne mærke, at han nød det og trykkede ham tættere ind til sig.
"Ingen årsag."
Hun gav ham et blidt kys på kinden.
|
|
|
|
Post by Nakio/Ken on Jul 2, 2006 14:53:05 GMT 1
Nakio trak sig lidt væk fra Manami og tørrede sig om øjnene ''se på mig sikke en stor ninja jeg er jeg står og tuder som et lille barn'' Sagde han og snøftede
|
|
|
|
Post by Aiko on Jul 2, 2006 14:57:40 GMT 1
Manami grinte.
"Det gør ikke noget. Det er følelser. De har gennemgået et stort tab. Det er normalt. Intet menneske vil kunne lade sådanne følelser ligge på hylden og glemme dem. Det er umenneskeligt, ikke at blive ked af det, når man mister en, man har kær."
|
|
