|
|
Post by Aiko on Jul 2, 2006 16:21:29 GMT 1
Hun nikkede. "Okay, men når du er færdig med at træne, må jeg så få et til?" Hun kiggede på ham med bedende øjne. Det var hun god til. *Dumme ninjatræning!*
|
|
|
|
Post by Nakio/Ken on Jul 2, 2006 16:23:23 GMT 1
''Måske'' Svarede Nakio og grinede ''Jeg fik aldrig dit navn'' Sagde han og smilede.
|
|
|
|
Post by Aiko on Jul 2, 2006 16:26:05 GMT 1
Hun smilte flirtende. "Manami. Manami Gotora." Hun var bange for, at han ville afskyge hende pga hendes efternavn.
|
|
|
|
Post by Nakio/Ken on Jul 2, 2006 16:27:56 GMT 1
''Det skal jeg huske'' Sagde han og bukkede og vendte sig om og gav sig til at gå.
|
|
|
|
Post by Aiko on Jul 2, 2006 16:28:47 GMT 1
Hun rynkede let på panden. "Ville De ikke træne her?"
|
|
|
|
Post by Nakio/Ken on Jul 2, 2006 16:30:59 GMT 1
''Jeg skal hjem og hente mine ting jeg har nogle flere Shuriken's og et sværd. Ved du foresten hvor Takachiro landsbyen ligger?'' Spurgte han og kiggede sig lidt omkring.
|
|
|
|
Post by Aiko on Jul 2, 2006 16:32:33 GMT 1
Hun rystede let på hovedet. "Den burde være her omkring, men jeg er ikke sikker. Jeg holder mig som regel til Tokyo og Chiba."
|
|
|
|
Post by Nakio/Ken on Jul 2, 2006 16:35:00 GMT 1
''Så må jeg bare stole på mit held'' Sagde han og kiggede lidt rundt ''Okay jeg prøver den her retning'' Sagde han og begav sig afsted
|
|
|
|
Post by Aiko on Jul 2, 2006 16:40:52 GMT 1
Manami så efter ham. *Nå, han ved, hvor han kan finde mig. Nu kender han både mit efternavn og ved, hvor jeg bor henne. Farvel, smukke skov.* Hun forlod skoven og begav sig hjemad.
|
|
|
|
Post by Nakio/Ken on Jul 2, 2006 17:05:28 GMT 1
Nakio ankom til stedet hvor han havde været for ganske kort tid siden han så sig omkring der var ingen i nærheden han tog tre Shuriken fra sin taske og havde dem i hånden *Viften* Tænkte han og kastede alle tre på en gang de ramte hver sit træ. *Jeg kan endnu* Tænkte han og hentede dem og gjorde sig klar igen.
|
|
|
|
Post by Nakio/Ken on Jul 2, 2006 17:24:39 GMT 1
Nakio lagde sine Shuriken's ned i tasken igen han tog sit Katana og huggede en mellem tyk gren af. Han stak sit Katana i skeden og tog grenen han tog tre shurikens op af sin taske. Han kastede derefter grenen lige op i luften i sekundet efter grenen havde forladt han's greb kastede han sine Shurikens efter den da. Da den ramte jorden igen havde den tre Shurikens siddende på sig. *Slet ikke ringe* Tænkte han og tog sine Shurikens ud af grenen. Han tog to mere Shurikens op af sin taske og stillede sig foran nogle træer. *Dobbelt vifte* Tænkte han og smed alle Shurikens på en gang men kun fire af dem ramte noget Nakio Stampede i jorden i raseri *Det er det eneste jeg ikke kan med mine Shurikens* Tænkte han og tog sine shurikens og lagde dem i tasken igen han satte sig derefter op af et træ og slappede af.
|
|
|
|
Post by Nakio/Ken on Jul 2, 2006 22:04:58 GMT 1
Nakio rejste sig op og kiggede sig omkring og udvalgte et passende højt træ.
Han trak sin kunai som var fastgjort til låret og trak endnu en Kunai op af sin taske. Han stak den ene kunai i træet og trak sig et stykke op og stak den anden Kunai og trak sig længere op han fortsatte på den måde indtil han nåede toppen og kunne se ud over skoven han satte sig på en gren og nød udsigten.
|
|
|
|
Post by Nakio/Ken on Jul 2, 2006 22:14:53 GMT 1
Nakio Kravlede forsigtigt ned igen og satte sin Kunai fast på låret igen og fandt sit Katana og gik sin vej godt tilfreds med dagens træning.
|
|
|
|
Post by Nakio/Ken on Jul 3, 2006 11:46:43 GMT 1
Nakio kom lydløst gående og stoppede midt i lysningen og lagde sit Katana fra sig på jorden. Han tog fem Shuriken's fra sin lille taske og stillede sig klar til at kaste *Dobbelt Vifte* Tænkte han og kastede alle sammen på en gang. stadig kun fire ramte noget. meget utilfreds gik Nakio hen og samlede sine Shuriken's op og gentog den samme manøvre igen og igen.
|
|
|
|
Post by Yukiko Funrika on Jul 3, 2006 12:25:53 GMT 1
Yukiko havde brug for sjælefred og havde besluttet sig for at finde den sådan som hendes mester havde gjort det, ved at lade verden passere gennem dig og blive et med al ting. Hun havde derfor gået tidligt ud i bare fødder og ikke med andet end en simpel, hvid kimono og hendes vifte, godt nok var den sidste ikke rent af træ, men havde en stål kerne, dog var det ikke at se på den. Yukiko, gennemgik langsomt Tai-chi’ens langsomme mønstre i det dugvåde græs. Efter noget tid begyndte skoven at vågne omkring hende og hun stoppede, hun havde ikke fået svar, men hun måtte vel til at videre. Hun begyndte derfor at gå tilbage mod byen indtil at hun hørte en kort række hule dump, kamp!? Nej, nok bare en jæger, men de faldt hurtigt. Yukiko sneg sig hurtigt nærmere, indtil at hun nåede lysningen hvor den unge mand trænede, nå sådan! Tænkte Yukiko og slog viften ud for det nederste af hendes ansigt, til alt held, da en af de vildfarende shurikens hamrede ind i den med et lille knald kort efter. Yukiko gav et lille forskrækket, hyl fra sig og så op på kasteren som var han faldet ned fra månen. Hendes sorte hår faldt frit ned om hendes skuldre.
|
|
