|
|
Post by Ryuu Hattorio on Jun 30, 2006 18:25:29 GMT 1
"Jeg vil gerne vide hvorfor De indleder denne samtale! Bare fordi jeg har lidt rødt på læben. Det er blod. Jeg slog mig under træningen." forklarede hun hurtigt. En dårlig løgn.
|
|
|
|
Post by Chang Ryuu Sayorima on Jun 30, 2006 18:28:01 GMT 1
Han grinede.. "Unge Yoshi-Kun.. Jeg tror jeg har set mere blod, end du nogensinde for at se i dit liv.." han smilede svagt.. "Og det der var ikke han blod.." Han smilede skævt.. "Men det gør ikke noget unge Kun, du skal ikke føle dig angrebet, undkskyld.." han nikkede langsomt til Yoshi..
|
|
|
|
Post by Ryuu Hattorio on Jun 30, 2006 18:30:32 GMT 1
"Hvad anklager De mig så for?" spurgte hun med præcist samme toneleje som 'søsteren'.
"Undskyld... Min stemme De ved... "
*Måske tror han at jeg kysser med en pige fra byen*
"Jeg vil gerne vide hvad De tror!" sagde hun bestemt.
|
|
|
|
Post by Chang Ryuu Sayorima on Jun 30, 2006 18:35:57 GMT 1
Han så lidt tænksom ud.. "Jeg ved ikke hvad jeg tror unge Kun.. Og hvis jeg tager fejl undskylder jeg.." Han nikkede til Yoshi.. "Men du skal vide at hvis du har et problem, vil jeg hjælpe dig med at løse det.." Han så på Yoshi med gammelkloge øjne..
|
|
|
|
Post by Ryuu Hattorio on Jun 30, 2006 18:50:39 GMT 1
"Jeg har ingen problemer!" sagde hun og sukkede.
"Det røde der... De tror vel jeg kysser med en af pigerne fra byen. Ikke?"
|
|
|
|
Post by Chang Ryuu Sayorima on Jun 30, 2006 18:51:56 GMT 1
Han rystede på hovedet.. "Nej, som jeg sagde lige før ved jeg ikke hvad jeg tror.." Han smilede svagt..
|
|
|
|
Post by Ryuu Hattorio on Jun 30, 2006 18:59:43 GMT 1
"Javel... Jeg skjuler intet..." sukkede hun.
*Han er godt dum...* tænkte hun næsten grinende.
"Så vil jeg gå, sempai." sagde hun og bukkede. Hun lagde ikke mærke til at hendes kampdragts udskæring gabte, så man kunne se den indbundede barm.
|
|
|
|
Post by Chang Ryuu Sayorima on Jun 30, 2006 19:03:45 GMT 1
Han nikkede.. Han havde masser af teorier, men han havde lært at man aldrig skulle være sikker.. Han smilede venligt, men fik så øje på den indbundne barm.. Den værste af hans teorier, var netop blevet stærkere.. Han sukkede.. "Inden du går Yoshi-Chan, så sæt lige din dragt ordentligt.." Han rystede opgivende på hovedet, og gav hende et skævt smil..
|
|
|
|
Post by Ryuu Hattorio on Jun 30, 2006 19:06:17 GMT 1
"Chan? Jeg er..." Hun så ned af sig. Hun udbrød en klynkende lyd.
"... en mand..." fortsatte hun stille. Så sukkede hun og lagde sig på knæ. Hun bukkede hovedet og fjernede håret fra halsen on nakken.
"Jeg beklager sempai..." sagde hun lavt. Så kunne han hugge hovedet af hende. Der var jo dødsstraf for at give sig ud for at være en mand.
|
|
|
|
Post by Chang Ryuu Sayorima on Jun 30, 2006 19:08:26 GMT 1
Han rystede på hovedet.. "Rejs dig op Chan.. Jeg vil ikke gøre dig noget.. Det er kejserens love, og så vidt jeg ved er han død.." Sagde han langsomt, og halvt smilende.. "Jeg siger det ikke til nogen Chan.." han smilede venligt..
|
|
|
|
Post by Ryuu Hattorio on Jun 30, 2006 19:13:22 GMT 1
"Men... Men jeg træner jo hos Gotora... De optager jo kun drenge..." sukkede hun. Hvorfor kunne han nu ikke bare lade hende dø med æren i behold. Hun ville tage sin straf! Hun holdt blikket i jorden. Hun holdt også håret væk fra nakken. Hun snøftede lidt. Hun ville ikke dø.
|
|
|
|
Post by Chang Ryuu Sayorima on Jun 30, 2006 19:16:44 GMT 1
Han gik hen til hende, og hev hende forsigtigt op at stå.. "Det skal nok gå.." Sagde an beroligende.. "Vi finder ud af det.." Han stak hænderne ud til siden, så hun kunne få et knus, hvis hun følte hun trængte til det..
|
|
|
|
Post by Ryuu Hattorio on Jun 30, 2006 19:20:26 GMT 1
Hun kastede sig i favnen på ham.
"Jeg havde ikke andet at leve for end min træning, så jeg ville bare have det bedste..." næsten hviskede hun. Hun havde det ikke godt med at have løjet for en hel by i flere år.
"Jeg takker mange gange sempai... De er en stor mand..." sagde hun og snøftede.
|
|
|
|
Post by Chang Ryuu Sayorima on Jun 30, 2006 19:24:24 GMT 1
Han blev lidt overrrasket da hun kastede sig i favnen på ham, men han lagde hurtigt armene om hende.. "Du skal ikke takke mig Chan.. Vi finder ud af noget med træning.." sagde han langsomt.. "Jeg bliver nødt til at snakke med Gotora.." Han holdt en lille pause.. "Men nok ikke sandheden.." Han tænkte på æres-kodekset.. *Oprigtighed.. Evnen til at vide hvornår det er bedst at sige sandheden og hvornår det er bedst at lyve.. Det er vidst bedst at lyve i den her situation* tænkte han for sig selv, stadig med Yoshi i favnen..
|
|
|
|
Post by Ryuu Hattorio on Jun 30, 2006 19:29:50 GMT 1
"Tusind tak, Sayorima-san! De er en stor mand..." sagde hun og snøftede igen.
"Jeg tænkte bare at mine forældre ville blive stolte af at se mig som veluddannet, når de kommer tilbage fra Europa... Det er jeg sikker på de snart gør..."
*Men det har jeg troet længe...*
|
|
