|
|
Post by Minoru Masuyo on Oct 17, 2006 13:42:56 GMT 1
Han ser på hende, smilende.
"Hvad, Hanako?" spørger han hende, og lader sine øjne bore sig ind i hendes, og gransker dem for hvad de end måtte indeholde.
Han spekulerer over, om hun monstro har sit eget værelse i den okiya.
|
|
|
|
Post by Nakamura Hanako on Oct 17, 2006 13:46:28 GMT 1
"Det går ikke, Uyo-san," siger hun stille, selvom hun ved, at han kan høre hvert af hendes ord. Hun ser ned fra hans granskende blik, som hun et øjeblik finder uhyggeligt. "Jeg kan ikke få mig selv til det - hvor meget jeg end ville..." hun ser samtidig op, og et lille smil bryder frem, hvorefter hun rækker op og sætter en finger mod hans læber, hvor de var blevet røde af hendes læbers røde maling.
|
|
|
|
Post by Minoru Masuyo on Oct 17, 2006 13:49:16 GMT 1
"Du kan vel se, at det går." svarer han, med næsten normal stemmeføring. Han ser ned på fingeren, og i processen kommer han til at skele øjne. Det smiler han lidt af.
Han har stadig en hånd på hendes bagparti, hvor han egentlig ikke ser nogen grund til at fjerne den.
"Skulle vi finde din okiya, Hanako? Og, jeg beder, bare Uyo."
|
|
|
|
Post by Nakamura Hanako on Oct 17, 2006 13:56:05 GMT 1
Hun nikker tavst men med et lille smil til hans skelende øjne, selvom hun ved, at de skal videre, bliver hun stående et øjeblik. Måske var det blot bedre at få det overstået. Få ham vist okiyaen og have nogen til at holde øje med ham. Moder (okiyaens ejer) og de andre geishaer ville sikkert være mere end villige - for okiyaens skyld.
Endelig bevæger hun sig afsted. Hun drejer ned af en sidegade og lidt efter står de foran en stor bygning, som var Hanakos hjem.
|
|
|
|
Post by Minoru Masuyo on Oct 17, 2006 13:58:46 GMT 1
Han står lidt og betragter bygningen, mens han sædvanen tro, indprenter sig alle synlige ind- og udgange, mens han forsøger at regne ud, hvilke vinduer der fører til hvad.
"Det er her, ikke sandt? Har du dit eget værelse?" spørger han hende.
|
|
|
|
Post by Nakamura Hanako on Oct 17, 2006 14:03:40 GMT 1
Hun nikker igen tavst til begge spørgsmål. "Men jeg ved ikke... om Moder ønsker Deres tilstedeværelse..." siger hun så, "en anden geisha blevet taget med en mand på sit værelse og..." Hun siger ikke resten, da hun kommer til at tænke på Moder, der havde tampet pigen gul og blå med en bambusstok. Til sidst går hun frem mod indgangen.
((OOC: Jeg opretter bare i Okiyaen?))
|
|
|
|
Post by Minoru Masuyo on Oct 17, 2006 14:06:07 GMT 1
"Hvad Moder ikke ved, har Moder ikke ondt af." Siger han friskt, og følger med hende til indgangen.
((OOC: Do it))
|
|
