anskaffelse af fornødenheder

[Minoru Masuyo]

Uyo kommer fra en sidevej, og træder ind på markedspladsen. Han går rundt og ser sig fra side til side, og ser ud til at kigge efter noget bestemt. Han er iklædt en khaki-farvet kimono, der er temmelig slidt og lidt flosset i kanterne. Udover den har han en harnisk af læder. Over skulderen bærer han en bylt.

[Nakamura Hanako]

En elegant udseende kvinde kommer gående gennem mængden. Nogle mennesker bukker for hende, mens hun bukker for andre. Hendes lange kimono er af et gyldent stof og henover den er en rødorange drage vævet. Hendes sorte hår er sat op med sparsomme smykker, der repræsenterer årstiden. Hun har ikke nogen aftaler i denne middagsstund, derfor er hun taget på markedet for at udsøge sig lidt nips. Hun ender med at stå ved en bod, hvor hun tager en kam af sølvligende materiale op.

[Minoru Masuyo]

Uyo ender ved en stand en ti meters penge fra kvinden. Han studerer hende et øjeblik, og vender sig så imod butiksindehaveren, og spørger efter saltet kød. Han får langet en stofpose med det ønskede indhold over bordet, og som betaling lægger han en sjat penge.

Hvis Hanako kigger, vil hun lægge mærke til at Uyo ser temmeligt muskuløs ud i profil, og hans læderharnisk får hans skuldre til at se endnu bredere ud.

[Nakamura Hanako]

Hanako smiler og bukker halvt for ejeren, mens hun undskyldende siger, at hun desværre ikke søgte en kam. Hun vender sig for at gå videre og ser den fremmede. Han var ganske flot, derfor slår hun blikket ned. Hun går med små skridt, der får det til at se ud som, at hun ikke går men nærmest svæver.
Hun smiler hilsende med sine røde læber.

[Marushimo Kas Matsimoto Oyama]

Maru kommer langsomt gående over pladsen. Han ser sig om efter et sted hvor man kan få noget spiseligt, eftersom han er ret så sulten. Han har sin samurai-dragt på og sine sværd ved siderne. Han's ankellange hvide hår hænger løst ned af hans ryg, men han har lavet en enkelt lille fletning øverst på hovedet.

Han har ikke lagt mærke til de to endnu, men ser sig bare omkring.

[Minoru Masuyo]

Han tager sin bylt af skulderen og åbner den. Hvis man kigger efter vil man kunne skimte sorte klædestykker og noget der ligner metal af en art dernede. Han lægger posen med saltet kød derned i, og svinger bylten tilbage om skulderen. Han ser Hanako komme gående og smiler skævt for sig selv, mens han studerer hende, ikke særlig diskret, fra top til tå.

[Nakamura Hanako]

Under den hvide maling rødmer Hanako kraftigt. Hun var vant til mændenes blikke - men ikke et så utilsløret blik. Hun bukker høfligt til ham, men ser ikke ned i hans ting. Hans blik havde lammet hende for et øjeblik. Det var længe siden, hun havde været sådan. Det var ikke noget hun var vant til, hun var jo normalt i spotlightet.

[Minoru Masuyo]

Han nikker til hilsen og sætter armene over kors. Han bliver bare ved med at kigge på hende, tilsyneladende ligeglad med hendes forlegenhed.

[Marushimo Kas Matsimoto Oyama]

Han kigger fra side til side og for nu øje på Masuyo. Han klør sig i panden. Mærkelig frisure

[Nakamura Hanako]

"Tilgiv mig," siger Hanako med endnu et buk, "men kender vi hinanden?" Hanako frygter et øjeblik, at hun faktisk bør kende ham. At hun måske efterhånden har haft så mange kunder, at hun ikke kan kende dem fra hinanden.

[Minoru Masuyo]

Han svagt på hovedet, med lukkede øjne og stadig armene over kors.
"Nej, det mener jeg bestemt ikke, San."
Han åbner øjnene og sender hende et frækt blik.
"Men det kan der jo rettes op på"

[Marushimo Kas Matsimoto Oyama]

Maru begynder langsomt at gå over mod manden med den underlige frisure.

[Nakamura Hanako]

"Naturligvis, sama," siger Hanako med et lille smil, "Sama kan altid bede sit thehus om at sende bud efter mig..." Hun vælger bevidst at forstå hans kommentar på den mest sobre måde. Hun var ikke så dum, at hun ikke forstod hans virkelige mening, men det virkede ikke helt værdigt på hende, blot at svare på hans virkelige intention.

[Minoru Masuyo]

Han lukker kort øjnene, og åbner dem igen, som om han lige skal udspekulere sit næste træk.
"Nu er jeg ikke den type der spilder tiden med at have et the-hus. Jeg rejser for meget til den slags. Men du ser ud til at være i stand til at vise en rejsende lidt gæstfrihed. Har jeg ret når jeg antager at der er et lysthus længere sydpå?"
siger han, og lader blikket glide af hende i den nævnte retning.

Han ser på manden med det lange garn, og tænker mærkelig frisure

[Marushimo Kas Matsimoto Oyama]

Han er nu næsten nået hen til dem. Maru kan mærke, at der er et eller andet specielt over den fyr. Han er ikke som de andre mennesker der går på markedet...