|
|
Post by Aiko on Oct 16, 2006 15:30:53 GMT 1
Aiko vender hurtigt hovedet om, og lægger mærke til Hanako. Hun tørrer øjnene med en hurtig bevægelse for ikke at virke svag. Hun smiler falsk til Hanako og nikker kort. Hun vender sig da helt om og går lige så stille hen mog Hanako og hendes ledsager. Hun er stadig trist, og det kan tydeligt ses i hendes øjne og ansigtsudtryk, selv om hun prøver at skjule det.
|
|
|
|
Post by Nakamura Hanako on Oct 16, 2006 15:36:24 GMT 1
((OOC sorry... går lige og bager og stryger samtidig, så... ^^))
Hanako smiler næsten opmundrende til Aiko, der kommer mod dem. "Uyo-san, dette er Aiko-san..." siger hun høfligt og prøver i det mindste at være mindre formel, end hun ellers ville være. Hun kunne forestille sig, at Uyo ikke var tilfreds, men det var en begyndelse for hende. Hun ser mod Uyo, der som alle mænd ville gøre, gør sig så godt tilpas som muligt.
|
|
|
|
Post by Minoru Masuyo on Oct 16, 2006 15:39:37 GMT 1
"Hej med dig Aiko." siger han friskt til den triste personage han nu har fået navnet på. Han kigger lidt på hende, inden han læner sig forover og griber sit wakizashi, som han placerer ved sin side. Ikke fordi han mente der var fare på færde, men better safe than sorry..
|
|
|
|
Post by Aiko on Oct 16, 2006 15:50:54 GMT 1
Aiko nikker kort til dem, som en hilsen. Hun prøver så vidt muligt på ikke at sige noget, da hun udemærket ved, at hvis hun åbnede munden og snakkede, ville de meget hurtigt kunne høre, at hun havde grædt. Hun prøver så vidt muligt på at gøre det falske smil så naturligt som overhovedet muligt, men uden held.
|
|
|
|
Post by Nakamura Hanako on Oct 16, 2006 15:53:42 GMT 1
"Alt går vel?" spørger hun og ser indtrængende på Aiko. Et øjeblik synes hun at føle, at Uyo er langt væk, som om han er meldt ud af det hele - blot fordi han ligger ned. Hanako selv sidder fint, som hun går, hvilket også giver hende et overblik over det hele.
|
|
|
|
Post by Minoru Masuyo on Oct 16, 2006 15:56:11 GMT 1
Uyo har ikke tænkt sig at blande sig. Hvad der nager tudeprinsessen, nager højst sandsynligt ikke ham. Han vil bare blive liggende hvor han er til de to har snakket færdigt. Indtil da kan han nyde udsigten.
|
|
|
|
Post by Aiko on Oct 16, 2006 15:58:38 GMT 1
Aiko trækker på skuldrene. "Ja, alt går fint." Lyver hun, og håber på, at Hanako ikke spørger mere ind til det. Hun har ikke lyst til at forklare, hvilket hun heller ikke kan, for hvad skulle hun sige? Hun kunne ødelægge hendes og Ryuus kommende ægteskab, bare ved at sige en eneste sætning, og det havde hun ikke lyst til.
|
|
|
|
Post by Nakamura Hanako on Oct 16, 2006 16:02:43 GMT 1
((OOC skal smutte om et kvarters tid))
Hanako nikker roligt som svar til, at hun forstår og ikke vil spørge mere. Hun sidder lidt og mærker, hvordan stilheden bliver pinlig. "Uyo-san og jeg sad netop og talte om, hvorvidt det er høfligt eller uhøfligt at sige -san og -sama..." siger hun så for at dreje samtalen hen på noget neutralt.
|
|
|
|
Post by Minoru Masuyo on Oct 16, 2006 16:05:10 GMT 1
Uyo retter sig lidt op da hans navn bliver nævnt. Han siger ikke noget. Ligenu frygter han mest, at det ender ud i en hyggetekop-konverseren. Og hvis der er noget han ikke gider, så er det dén slags.
|
|
|
|
Post by Aiko on Oct 16, 2006 16:08:46 GMT 1
Aiko trækker på skulderene. "Altså. Jeg ville mene, at det er mere høfligt at sige -san og -sama, men jeg foretrækker selv at tiltale folk uden -san eller -sama, da det virker mere naturligt, trods jeg kommer fra Gotora-slægten." Hun smiler nu mere naturligt end før og sætter sig ned ved de andre. Hun gider ikke at stå op, som den eneste.
|
|
|
|
Post by Nakamura Hanako on Oct 16, 2006 16:12:59 GMT 1
Hanako smiler, da hun kan mærke, at den anden er mere rolig. "Men måske ønsker Uyo-san det blot, fordi han ønsker at være meget tæt på sine kvindelige bekendte," siger hun med et lille smil, mens hun ser på Uyo ud af øjenkrogen.
|
|
|
|
Post by Minoru Masuyo on Oct 16, 2006 16:17:00 GMT 1
Uyo sidder nu op, dog stadig med strakte ben. Han kører tommel- og pegefinger frem og tilbage over panden, som for at signalere at samtalen keder ham.
"Som sagt synes jeg alt det høflige æresfis er mere hæmmende end gavnende. Mennesket er født nøgent og uden manerer. At vi bærer klæder er af praktiske hensyn, at vi bærer masker er rent selvbedrag" siger han ligegyldigt, som han han finder det anstrengende atter at skulle sige sin mening.
|
|
|
|
Post by zateus on Oct 16, 2006 16:45:59 GMT 1
Zateus store skiggelse kunne ses i det fjerne. En skiggelse som bevægese sig mod de andre som umidlbart fører en samtale. Det er ikke i hans sind at forstyrre, han vil bare lige se hvad der sker.
|
|
|
|
Post by Ryuu Hattorio on Oct 16, 2006 21:06:33 GMT 1
Ryuu kom traskende og han skumlede lidt. Manami havde set lidt for meget af hvad ham og Aiko lavede i firtiden. Han kunne ikke arbejde idag, det måtte Yuhi klare. Han så op og der stod Aiko. Han kom gående bagfra og lagde armene om livet på hende.
"Hej," smilte han. Han vidste ikke lige hvordan hun havde det med kys i offentligheden.
|
|
|
|
Post by Aiko on Oct 16, 2006 21:09:31 GMT 1
Aikos hoved svinger overrasket, hurtigt bagud, til hun får øje på Ryuu. Hun smiler let, men kigger så væk fra ham og hun bliver en anelse trist igen. Dette kan være den sidste gang, han holder sådan omkring hende. "Hej". Siger hun med en lidt trist stemme, selv om hun helst ikke vil have, at han ved, at hun er trist.
|
|
