På vej

[Nakamura Hanako]

Hanako havde netop besøgt en kunde, som hun havde underholdt et par timer. Hun var nu på vej hjemad gående i sine saldaler med den fine kimono. Hun overvejede at skaffe sig en vogn, men indtil videre nyder hun at slappe af. Hun vidste, at når hun igen var hjemme i okiyaen, ville hun skulle gøre sig klar til aftenen.

[Ryuu Hattorio]

Ryuu kom riddende. Langsomt men sikkert. Han tænkte lidt på Aiko.. Det var længe siden. Han smilte ved tanken af hende. Kunne kærlighed være en sødme, der var forundt ham?
"Tak..." sagde han til himlen.

[Nakamura Hanako]

Hanako går lidt i sine egne tanker og opdager kun fjernt, at der kommer en mod hende bagfra. Hun fjerner sig fra vejen i to korte skridt, der næsten ikke får kimonoen til at bøje ved knæene. Samtidig siger han tak, hvilket betyder, at hun bukker for ham. "Ingen årsag, hr.," siger hun flinkt.

[Ryuu Hattorio]

"Hvad siger du?" spørger han venligt.
"Kan jeg forresten ride dig et sted hen?"

[Nakamura Hanako]

"Det er for venligt af Dem..." siger hun med et lille buk, "men ridning er liiidt..." Det sidste færdigsiger hun ikke, fordi det virker for uhøfligt at sige et direkte nej. Det ville ikke være godt for kimonoen eller hendes rygte at blive reddet rundt.

[Ryuu Hattorio]

"Jeg bider ellers ikke..." smiler haan tl hende.
"Mit navn er Hattorio, Ryuu." Han holder hesten an.
"Og der sker intet ved din kimono,"

[Nakamura Hanako]

"Mit navn er Nakamura Hanako," siger hun med et blidt buk, "det er rart at møde Dem." Hendes stemme er rolig, mens hun undgår at svare på hans opfordring. Hun står lidt og ved ikke helt, hvordan hun skal fortsætte uden at krænke ham ved nærmest at give ham en kold skulder.

[Ryuu Hattorio]

"Kom nu. Jeg bryder mig ikke om at ride fra en dame." beder han.
"Hør; jeg ridder ikke ud i skoven og voldtager Dem, jeg er forlovet og jeg insisterer faktisk på at de sætter dem op bag på." siger han mbestemt

[Aiko]

Aiya kommer roligt gående. Hun lægger mærke til sin forlovede og smiler lidt for sig selv. Hun går hen mod ham, men får så øje på den smukke pige, der står ved hans side. Hun har ikke hørt noget af det, de har sagt. Hendes smil falmer. Hun får pludselig en meget anspendt mine. Hun går lidt tættere på ham, så hun er sikker på, at han har set hende, og han kan se hendes sure mine, men dog så langt fra, at han ikke lige kan række armen ud og røre hende.

[Ryuu Hattorio]

Han drejer sig lidt og ser Aiko.
"Konichiwa smukke," smiler han. Så ser han hendes ansigtsudtryk og hans eget smil falmer.
"Hvad er der?" spørger han og hopper ned fra hesten.

[Aiko]

Aiko står længe og bare kigger på Ryuu uden at sige et ord. Hun vender stille hovedet, så hun kigger ondt på pigen ved ham og håber, at han forstår en hentydning.

[Ryuu Hattorio]

Han går hen til hende og lægger armene om hende.
"Rolig nu... Jeg elsker DIG! Ingen andre!" siger han i hendes øre og kysser hende på kinden.
"Jeg tilbød hende bare at sidde bag på hesten," smiler han og kysser hende i panden.

[Aiko]

Aiko bløder lidt op og smiler selv. Af en eller anden grund tror hun ikke helt på ham, men hun er næsten nødt til det.
"Er du sikker?"

[Ryuu Hattorio]

"Selvfølgelig..." smiler han og kysser hende på panden igen.
"Jeg kan ikke elske andre end dig," fortæller han og stryger hende over ryggen.

[Nakamura Hanako]

Hanako bukker let for den nytilkomne. "Jeg forsikrer Dem, at han blot forsøgte at være høflig," siger hun med en stille stemme og føler et uhyggeligt ubehag ved at stå som en forstyrrer af en tydeligvis herlig fred. Hun tænker på, at mange af hendes kunder var gifte (tvangsægteskaber), og at kvinderne gudskelov vidste, at geishaer aldrig kunne være andre end geishaer.