På vej

[Aiko]

Aiko smiler og holder om Ryuu. Hun ved ikke rigtig, hvad hun skal sige. Hun lukker bare øjnene og nyder øjeblikket som det er.

[Ryuu Hattorio]

"Dette er min forlovede, Aiko." præsenterede han.
"Dette er Hanako..." han smilte til dem begge to. Den enste forskel var det kærlige blik Aiko fik.

[Nakamura Hanako]

"En ære at møde Aiko-sama," siger hun roligt og høfligt med et buk som hilsen. Hun ved ikke helt hvordan, men hun føler, at den anden kvinde på en eller anden måde mistænkeliggør hende eller forsøger at ubetydeliggøre hende i mandens syn, men Hanako genkendte det kærlige blik og vidste, at denne mand ikke var en geishas danna.

[Aiko]

Aiko smiler venligt tilbage til Hanako.
"Det er også mig en ære at møde Dem."
Hun kigger kærligt op på Ryuu igen og overvejer, hvor åndssvagt det må se ud for Hanako. De må jo lige et par nyforelskede børn, hvilket de jo næsten også er.

[Ryuu Hattorio]

"Men så kan jeg jo få æren af at følge begge de skønne damer hjem. Aiko, var du på vej hjem eller hen til mig?" spurgte han venligt og lod sin hånd hvile på hendes hofte. Han havde hesten i den anden hånd.

[Aiko]

"Hjem til dig. Jeg har jo ikke rigtig noget at lave der hjemme mere, efter jeg blev ramt. Jeg kan ikke en gang træne mere."
Hun kigger usikkert på Hanako og håber på, at hun ignorerer det. Det er jo ikke normalt for en kvindlig Gotora at kæmpe.

[Nakamura Hanako]

Hanako suger den viden til hende, som strømmer mod hende. Hun ser dog ud til ikke at bemærke, at de to snakker sammen. Til sidst bukker hun høfligt mod de to. "Ryuu-sama og Aiko-sama må undskylde mig..." siger hun med en blid stemme, mens hun langsomt tager et skridt bagud for at vise, at hun ville forlade dem nu.

[Ryuu Hattorio]

"Det er okay, Nakamura-san. De må have en fortsat god dag." smilte han og så på Aiko.
"Vil du ride eller gå?"

[Yuhi Hime]

Yuhi kom gående i byen. Hun var igang med at handle ind til den store guldmedalje da hun ikke havde været hjemme i et stykke tid og huset var helt dødt og tomt. Hun bar rundt på et par poser imens hun kiggede på de forskellige boder.

[Ryuu Hattorio]

"Goddag Yuhi," smilte Ryuu og vinkede til Yuhi. Hans lærling...
"Yuhi, det er Aiko, min forlovede. Aiko, det er Yuhi min lærling..." smilte han

[Aiko]

Aiko smiler til Hanako, men vender sig hurtigt mod Ryuu igen, og derefter mod Yuhi.
"Mig en ære at møde Dem."
Hun vender sig igen mod Ryuu og ser en anelse ondt på ham.
*Hvorfor er jeg så mistroisk? Jeg bør stole på ham. Jeg elsker ham jo. Jeg skal leve med ham resten af mit liv.*
Hendes øjne lyser op igen. Tanken af, at skulle giftes med den mand, hun rent faktisk elsker.

[Ryuu Hattorio]

Han mærker hendes blik og ser på hende. Så siger han så lavt at kun de kan høre det.
"Skat, hun er kun min lærling. Det er meningen jeg skal lære vores børn op, men indtil vi får nogle kan jeg ligesågodt få så meget hjælp som muligt og samtidig lære pigen lidt!"

[Aiko]

Aiko smiler, nikker og svarer ham i samme toneleje, som han snakkede til hende.
"Det kan du have fuldtændig ret i skat. Undskyld. Jeg tænker for meget. Men jeg kunne nu også godt tænke mig at lære vores fremtidige børn at slås."
Hun griner lidt for sig selv.

[Ryuu Hattorio]

"Selvfølgelig... Desuden skal de have muskler for at blive smede..." smiler han og kysser hende på kinden. Han hvisker hende i øret:
"Jeg elsker dig,"

[Aiko]

Hun lukker øjnene og gengalder hans kys.
"Jeg elsker også dig, skat."
Da hun åbner sine øjne, stråler de, som en hel stjernehimmel. Hun elsker ham virkelig