|
|
Post by Akina Tatsumichi on Jul 10, 2006 0:31:23 GMT 1
Akina trak på skuldrene. "Det ved jeg da ikke... Du kunne være taget til byen, men det ville være syndt at forlade sådan et sted." sagde hun sagte.
|
|
|
|
Post by Nobu Rei on Jul 10, 2006 0:40:18 GMT 1
"Ja, det ville det" svarede han og kiggede igen hen over markerne, på en eller måde havde han været velsignet. Han ville spørge til hende, men det virkede uhøfligt. Han så ned i jorden. "Hvor langt er der til Okiya?" spurgte han så. Han havde aldrig været der før.
|
|
|
|
Post by Akina Tatsumichi on Jul 10, 2006 10:57:39 GMT 1
"Der er ikke så langt. Det tog mig et stykke tid at gå vejen, men det er svært at gå hurtigt i sådan noget tøj. Nobu-san går sikkert meget hurtigere end mig." Hun holdt en lille pause og så ud over markerne. "Jeg tror faktisk aldrig jeg har været herude før."
|
|
|
|
Post by Nobu Rei on Jul 10, 2006 11:02:22 GMT 1
Han grinte lidt for sig selv, "Det skal nok passe". Han så igen ud over markerne, det undrede ham egentlig ikke, der kom sjældent nogen til gården.
|
|
|
|
Post by Akina Tatsumichi on Jul 10, 2006 11:12:03 GMT 1
"Har Nobu-san så andet familie der hjælper med gården?" fortsatte hun nysgerrigt.
|
|
|
|
Post by Nobu Rei on Jul 10, 2006 11:16:31 GMT 1
"Nej, jeg er ene barn og kender ikke til noget andet familie". Han så lidt op i himmelen. "Hvad med dig san? Har du noget familie?" spurgte han hende.
|
|
|
|
Post by Akina Tatsumichi on Jul 10, 2006 11:21:00 GMT 1
"Ikke rigtig. Mine forældre var meget fattige, så okyiaen tog mig ind. Jeg var meget ung da det skete, så jeg kan ikke huske dem." Hun undlod at sige at hun var blevet købt. Hun var glad for det okyiaen havde gjort for hende, men hun følte sig som en vare eller slave når det blev sagt at de havde købt hende.
|
|
|
|
Post by Nobu Rei on Jul 10, 2006 11:23:29 GMT 1
"Har du ikke set dem siden?" spurgte han hende. Tænk at have forældre, men ikke at se dem. De var ved at nå til udkanten af markerne.
|
|
|
|
Post by Akina Tatsumichi on Jul 10, 2006 11:27:59 GMT 1
"Nej. Jeg aner ikke hvem de er eller hvor jeg skal lede. Desuden er de bare svage minder om et andet liv." Har det ondt aldrig at have ledt efter dem eller ikke at have savnet dem i mange år?
|
|
|
|
Post by Nobu Rei on Jul 10, 2006 11:39:29 GMT 1
Nobu nikkede, for at vise at han havde forstået. Det var ved at være varmt. Sveden piblede ned ad hans panden. Dejligt, mere varme til at ødelægge markerne, tænkte han for sig selv.
|
|
|
|
Post by Akina Tatsumichi on Jul 10, 2006 17:06:04 GMT 1
"Det lader til at blive en varm sommer." sagde hun glad. Solen var altid rar at have og hun nød de lune aftner. Det var intet værre end kulde.
|
|
|
|
Post by Nobu Rei on Jul 10, 2006 17:22:10 GMT 1
Nobu nikkede, "Det kan du ha' ret i". Han standsede og tog noget korn op. Han mærkede på dem, de skulle have meget mere varme før hele høsten var ødelagt. Han så ud over markerne.
|
|
|
|
Post by Akina Tatsumichi on Jul 10, 2006 17:25:39 GMT 1
Hun fulgte med i hvad han lavede. "Er det dårligt for kornet?" spurgte hun uvidende.
|
|
|
|
Post by Nobu Rei on Jul 10, 2006 17:31:05 GMT 1
"Varmen?" spurgte han hende, drejet hovedet og så på hende for derefter at se ud over markerne igen, "Ja, de kan tørre helt ud" han rejste sig op igen og begyndte at trække heste videre.
|
|
|
|
Post by Akina Tatsumichi on Jul 10, 2006 17:39:21 GMT 1
Akina nikkede. Det burde hun da ha kunnet regne ud. "Vil du kunne klare dig hvis kornet blev ødelagt?" spurgte hun bekymret.
|
|
