Selve templet - Indenfor

[Aiko]

Aiko står ude i forhallen og venter på tegn til, at hun må gå ind. Alle er inde i selve templet. Ryuu, Hendes mor, Hendes søskende, byen.. Alle. Lige bortset fra hende og hendes far. Hun smiler til sin far. Hun glæder sig. Hun står der i sin fine, nye, hvide kimono. Hendes far står i det traditionelle bryllupstøj for en mand. Bare lidt finere end normalt. Han har jo pengene til det. Aiko har sommerfugle i maven. Hun kan ikke vente til at se Ryuu igen. De har ikke set hinanden i to dage. Hun er lettet over, at man ikke kan se, at hun er blevet gravid endnu. Hun længes efter at se Ryuu. Hun længes efter at kysse ham og holde om ham igen, men hun må vente. Hun må holde igen. Hun har aldrig haft så stort et smil på læberne. Hun venter bare på at komme ind gennem den lukkede dør og ind til sin elskede Ryuu og sige ja.

[Ryuu Hattorio]

Ryuu står indenfor og venter iført det pæneste han har. Hans gamle samurai-kimono. Det er det bedste han har og han føler sig lidt på udebane. Hans hår er sat i en hestehale/knod af en art og han har hele samuraiudstyret på. Han er ren og lugter at parfumerede olier. Ikke så meget så det kan lugtes på lang afstand, men kommer man tæt på kan det duftes. Han sukker let. Han har aldrig smilet som nu.

[Aiko]

Aiko sukker. Hun er noget så nervøs. Nu får de tegn til at gå ind. Hun tager om sin fars arm. Han smiler til hende. Så går dørene op. Aikos smil bliver om muligt endnu større. Hun følger musikken med sine fodtrin og går tættere og tættere på Ryuu, fulgt af sin far.

[Ryuu Hattorio]

Ryuu for øje på hende. Hun er smuk! Aldrig har han set så smukt et væsen. Nu manglede englene bare at synge.
*Hvor herre til hest!* tænkte han og smilte til hende. Han var endda nybarberet. Han smiler til hende.
*Kære Gud, jeg er hermed den lykkeligste mand på kloden!*

[Aiko]

Hun kigger ham ind i øjnene og smiler tilbage til ham. Hun bliver ført helt op til ham af sin far, der tager hendes 'slør' af og kysser hende en gang på hver kind. Han flytter sig så og giver hende til Ryuu. Hun tager Ryuus hånd og kigger ham dybt ind i øjnene med det mest forelskede blik, hun nogensinde havde haft.

[Ryuu Hattorio]

Han så på hende med det samme blik. Han havde aldrig været så forelsket.
"Så det nu," hviskede han og vedte sig mod præsten, der begyndte at tale.
"Vi er samlet her idag for at fejre det hellige ægteskab mellem Ryuu Hattorio og Aiko Emi Gotora..." Han fortsatte lidt, men Ryuu hørte ikke så meget før præsten sagde:
"Ryuu Hattorio, tager du denne kvinde som hos dig står, til din ægte hustru?"
"Ja." sagde han og smilte til Aiko.
"Så tilspørger jeg dig, Aiko Emi Gotora, tager du denne mand, som hos dig står, til din ægtemand?"

[Aiko]

Aiko smiler til kort til Ryuu efter at have set på præsten. Hun kigger på præsten og nikker.
"Ja."

[Ryuu Hattorio]

"Hvis der er nogen, der har noget at indvende, så tal nu eller ti forevigt!" Tavshed. Ryuu smilte.
"Jeg erklærer jer hermed for rette ægtefolk at være." sagde præsten og tog ringene frem. Ryuu satte Aikos ring på og smilte. Han havde faktisk selv lavet den. Guldbund, med hvidguld i mønsteret og så en diamant. Hans egen var bare en simpel guldring. Han var ikke selv til sådan noget pynteting. Han smmilte til hende.

((Se Aikos ring her og Ryuus ring her ))

[Aiko]

Hun smiler, tager hans ring og giver ham den på. Hun tager hans hånd og holder om den. Hun har virkelig lyst til at kysse ham nu, men havde fået at vide, at hun ikke må før præsten giver dem lov til det.

[Ryuu Hattorio]

Præsten ser på Ryuu med en lille tåre i øjnkrogen. Han havde ikke set nogen så forelskede længe.
"Du må nu kysse bruden." smilte han og han behøvede ikke at gentage. Ryuu gav Aiko et langt og blidt kys og smilte imens. Han smilte. Han kunne ikke være lykkeligere. Alle folk klappede og han hørte nogle enkelte snøft blandt mængden. Han stoppede kysset og drejede Aiko så de kunne gå ud. Hånd i hånd naturligvis.

[Aiko]

Aiko havde gengældt hans kys. Hun kiggede på ham med det mest lykkelige blik i øjnene, man kunne tænke sig.
Hendes far stod med en serviet i hånden og smågræd. Hans lille datter var endelig blevet voksen og gift.

[Ryuu Hattorio]

Ryuu smilte til Aikos far, med et blik, der sagde " jeg skal nok passe på hende". Han smilte til resten af forsamlingen og gik ud med Aiko. Han havde sat en lille karet af en art bag på sin eneste hest og det skulle så fragte dem hjem.
"Hyp," sagde han efter at have placeret Aiko og lagt en arm om hende. Så red de afsted sammen.
//Out

[Aiko]

Alle dem, de kendte stod og vinkede til dem, indtil de var ude af syne. Derefter gik alle mere eller mindre hver til sit.
//OUT