|
|
Post by Ryuu Hattorio on Dec 29, 2006 16:15:24 GMT 1
Ryuu kom bærende på Aiko. Traditionerne tro skulle bruden bæres over dørtrinnet. Han besluttede sig for at bære hende helt hen til sofaen og ligge hende der. Han kyssede hende blidt og så på hende.
"Så er vi endelig gift..." smilte han og kyssede hende en gang til.
"Det er helt mærkeligt at du ikke skal hjem igen i aften eller sådan noget" smilte han
|
|
|
|
Post by Aiko on Dec 29, 2006 16:43:57 GMT 1
Hun nikker.
"Ja, endelig gift." Hun smiler rigtig stort, men meget pludseligt bliver hendes ansigtsudtryk en anelse trist. Hun kigger væk fra ham. Hun ved ikke rigtig, om hun skal fortælle ham, hvad der er galt, eller om hun bare skal fortie sandheden. Hun er i tvivl.
|
|
|
|
Post by Ryuu Hattorio on Dec 29, 2006 16:49:17 GMT 1
Ryuu smil blegnede lidt.
"Hvad er der galt? Er du ikke glad?" spurgte han og strøg hende over håret.
"Vi er gift, vi skal have et barn... vad mere kan vi forlange?" spurgte han og kyssede hende på kinden. Han var selv overlykkelig!
|
|
|
|
Post by Aiko on Dec 29, 2006 16:51:52 GMT 1
Hun smiler lettere falskt nu.
"Jo, selvfølgelig er jeg glad. Jeg er lykkelig. Jeg har aldrig været så lykkelig hele mit liv.. Jeg.. Det er bare svært at forklare." Prøver hun. Hun sukker let.
"Jeg elsker dig virkelig højt, Ryuu."
|
|
|
|
Post by Ryuu Hattorio on Dec 29, 2006 16:54:21 GMT 1
"Søde, søde Aiko..." bedte han og trykkede sin pande modhende. Han så hende i øjnene og sukkede.
"Vil du ikke nok sige hvad der er galt?" bedte han.
|
|
|
|
Post by Aiko on Dec 29, 2006 16:58:41 GMT 1
Hun sukker kort og smiler.
"Jeg.. Har aldrig rigtig været væk hjemmefra. Jeg er vant til at sove i min egen seng helt alene. Jeg er vant til at have et stort palads rundt om mig med tjenestefolk, mit eget toilet, et helt rum som klædeskab. Jeg er vant til at have mine forældre lige ved hånden, når jeg har brug for det.. Jeg.. er vant til.. at Manami kommer ind til mig i tide og utide. Jeg er vant til at have folk omkring mig hele tiden.. Men nu.. Ja.. Nu er jeg en smeds kone. Lykkelig som dagen er lang, men ingen mennesker ud over os to og den lille. Det.. det.." Hun sukker kort. "Det virker så.. Så.. Urealistisk."
|
|
|
|
Post by Ryuu Hattorio on Dec 29, 2006 17:03:32 GMT 1
"Jeg ved det..." sukker han og kysser hende.
"Jeg er vant til at traske rundt alene her dagen lang. Den eneste selvskab jeg havde før var min hest, og en lærling i ny og næ. Ellers har de eneste der har besøgt mig været hende sushipigen fra torvet, og hende kan jeg ikke udstå," sukkede han og strøg hende over håret.
"Men jeg har stadig en lærling til at holde dig med selvskab, selvom det er længe siden jeg har set hende." smiler han stille og kysser hende.
|
|
|
|
Post by Aiko on Dec 29, 2006 17:06:21 GMT 1
Hun nikker kort, men kigger så væk. Hun ved ikke, om hun vil kunne klare det. Hun kigger kort på sin finger og smiler.
"Har du virkelig selv lavet den ring?"
|
|
|
|
Post by Ryuu Hattorio on Dec 29, 2006 17:09:49 GMT 1
Han nikker.
"Bortset fra at slibe diamanten. Den købte jeg sådan." han kyssede hende.
"Kun det bedste er godt nok til dig," smilte han og kyssede hende igen.
|
|
|
|
Post by Aiko on Dec 29, 2006 17:11:46 GMT 1
Hun smiler igen. Og kysser ham. Hun hiver ham ned ovenpå sig.
"Jeg elsker dig Ryuu. Men øhm... Du ved godt, hvad man traditionen tro skal gøære på bryllupsnatten, ikke?" Spørger hun ledende.
|
|
|
|
Post by Ryuu Hattorio on Dec 29, 2006 17:14:36 GMT 1
"Jo, det ved jeg," smilte han og kyssede hende.
"Men hvorfor er det så man skal vikles ind i så pokkers meget tøj?" spurgte han og rejste sig. Han lagde katanaen og wakizashien fra sig og lagde sig så ovenpå hende igen.
"Jeg elsker dig, jeg elsker dig, jeg elsker dig!" gentog han og kyssede hende hedt. Han sukkede og lod sine hænder være overalt på hendes krop.
"Men skulle vi så ikke finde soveværelset?" smilte han ledende og kyssede hende igen.
|
|
|
|
Post by Aiko on Dec 29, 2006 17:16:58 GMT 1
Hun nikkede smilende.
"Det kunne være en god idé, nu når vi faktisk gerne MÅ gøre det," driller hun. Hun synes ikke, at hun har ret meget tøj på. Ikke i forhold til, hvad hun plejer. Normalt har hun jo våben på sig, men det måtte hun ikke i dag. "Vi skal også have alle mine ting herover, skat." Hun ville ikke kunne leve uden sine ting.
|
|
|
|
Post by Ryuu Hattorio on Dec 29, 2006 17:19:06 GMT 1
"Jeps," smilte han og kyssede hende igen.
"Hvis vi nu bevæger os op i soveværelset, så henter vi dine ting imorgen?" foreslog han og kyssed hende ogen
|
|
|
|
Post by Aiko on Dec 29, 2006 17:20:42 GMT 1
Hun smiler stort nu.
"Det er fint med mig." Hun kysser ham lidenskabeligt.
|
|
|
|
Post by Ryuu Hattorio on Dec 29, 2006 17:23:51 GMT 1
Ryuu smilte og rejste sig. Han løftede hende op og bar hende op i soveværelset. Han lagde hende på sengen og kyssede hende.
"Tror du godt at man kan... Jeg mener, når du er gravid?" sagde han stille. Han håbede ikke der skete noget ved det.
|
|
