|
|
Post by Ryuu Hattorio on Oct 18, 2006 17:23:46 GMT 1
Hun prøvede at sparke ham, men hun kunne ikke, fordi han lå på hende. Hun prøvede at komme fri, men det lykkedes ikke. Hun fik hans hår i øjnene og måtte lukke dem. Hun havde tabt. Yoshi havde aldrig tabt en kamp før nu - det var ihvertfald få! Hun havde en klump i halsen, hun ville ikke tabe!
|
|
|
|
Post by zateus on Oct 18, 2006 17:50:23 GMT 1
Langsomt lukkede Zateus hende mere af. Hvis det her ikke var nok, måtter der virkelig andre metoder til. Han løftede hofterne fra jorden så lidt mere af hans vægt kom ned i hende.
|
|
|
|
Post by Ryuu Hattorio on Oct 18, 2006 17:56:14 GMT 1
Yoshi stønnede og spændte alle musklerne. Hun prøvede at få ham væk.
"Du kæmper sært, fremmede." stønnede hun og prøvede at vippe ham af ved at vippe hoften. Det gjorde ondt. Han var tung og han lå på hendes mave. Normalt ville hun flippe ud ed at en mand lagde sig ovenpå hende, men når det var i kamp, lukkede hun af.
|
|
|
|
Post by Chang Ryuu Sayorima on Oct 18, 2006 17:59:15 GMT 1
Chang betragtede den fremmedes kampteknik..
Den var effektiv, og uhyre simpel..
Alligevel brød han sig ikke om den.. Den sagde ham ingenting, og derudover krævede den at man vejede meget..
Han så på Yoshi, der tilsyneladende var ved at tabe..
Det var vidst ikke nødvendigt at bryde ind..
|
|
|
|
Post by zateus on Oct 18, 2006 18:04:36 GMT 1
Zateus listede hånden op omkring hendes pulsåre og gav hende en ubehagelig følelse af at blive kvalt plus at hun var lukket totalt af. Han blev ved med at presse hende. "Du kunne lære meget, rigtig meget." Han holdte presset.
|
|
|
|
Post by Ryuu Hattorio on Oct 18, 2006 18:09:43 GMT 1
Hun sprællede så godt hun kunne, men ligelidt hjalp det. Hun fik sin frie hånd op og prøvede at lirke hans fingre fri. Hendes hoved summede. Han trykkede for hårdt. Hendes fingre mistede krafterne og hun sprællede meget halvhjertet. Hun kunne ikke få luft ordenligt, når han lå på hende og hendes ansigt skiftede farve. Hun rallede og så op på Zateus. Hendes blik var en blanding af frygt og stædighed. Hun ville ikke give op, men hun ville heller ikke dø. Hun prøvede at få fingrene væk igen. Men hun var meget afkræftet.
|
|
|
|
Post by Chang Ryuu Sayorima on Oct 18, 2006 18:13:37 GMT 1
"Stop så!" Sagde han skarpt og bestemt, uden at flytte sig det mindste..
Nu var det nok.. Kampen var allerede ovre..
Han kneb øjnene en smule sammen..
|
|
|
|
Post by zateus on Oct 18, 2006 18:18:09 GMT 1
Zateus gav langsomt slip og på vej op hviskede han i hendes øre. "Du skal sgu nok blive til noget." Da han havde sluppet grebet rejste han sig og kiggede over på chang og nikkede en enkelt gang til ham. Han rakte hånden ud for at hjælpe Yoshi op.
|
|
|
|
Post by Ryuu Hattorio on Oct 18, 2006 18:21:45 GMT 1
Hun hostede og hev efter vejret, så tog hans hånd. Hun blev svimmel og da han trak hende op røg hun lige ind i favnen på ham. Hun rødmede og slap ham. Så bukkede hun for ham og vendte sig mod Chang.
"Jeg beklager, Sayorima-sama." sagde hun og løb væk. Hun tog ikke sine våben. Hun kunne ikke klare skammen
|
|
|
|
Post by Chang Ryuu Sayorima on Oct 18, 2006 18:24:34 GMT 1
Han nåede ikke at svare hende inden hun var væk..
"Hmm.." mumlede han..
"Imponerende teknik.. Du er ikke herfra er du?" Spurgte han interesseret, men en smule bekumring var i hans stemme.. Bekymring for Yoshi..
|
|
|
|
Post by zateus on Oct 18, 2006 18:29:51 GMT 1
Zateus gik over og samlede Yoshi's våben op og gik over til Chang. Han skuldre var afslappet da han ikke fygtede slag af nogen art. "Nej, jeg er ikke herfra, jeg er fra Italien" Han spændte hans egne våben og kappe fast på ham selv.
|
|
|
|
Post by Chang Ryuu Sayorima on Oct 18, 2006 18:34:12 GMT 1
Han nikkede, uden at være sikker på om han egentlig vidste hvad Italien var..
Han strakte hånden frem imod ham, for at han skulle give ham Yoshi's våben..
En samurai's våben betød meget for personen de tilhørte, de kunne ikke bare skiftes ud..
"Yoshi har meget at lære.." Sagde han.. Stadig med armen fremstrakt..
"Og det har du også.." Fortsatte han ufortrødent..
|
|
|
|
Post by zateus on Oct 18, 2006 18:39:22 GMT 1
Zateus så hans fremstrakte arm. Han havde lært sig om deres grader i deres systemer. "Selv en sort bælte har stadig en masse at få lært, ingen er perfekt." Han kiggede ned på sværderne. "Hvis du ikke har noget imod det, allevere jeg gerne selv hendes våben" skyndte han sig at tilføje. Med de ord gik Zateus derfra.
|
|
|
|
Post by Nakamura Hanako on Oct 18, 2006 18:42:10 GMT 1
Under alt dette har en næsten paralyseret Hanako stået og set på. Hun er ikke vant til denne fysiske vold ej heller den mystiske mandeverden, som hun kun perifært er medlem af. Da herren aldrig havde gengældt hendes buk, var hun straks gået ud fra, at han var for fornem til det. Nu står hun lidt, mens rickshawens fører ser på hende.
|
|
