|
Post by Ryuu Hattorio on Oct 8, 2006 20:03:07 GMT 1
Yoshi kom gående i sin kjole. Hun sukkede. Hvad skulle hun egentlig her? De fleste gloede fordi man kunne se hendes ben i kjolens slidser, men ellers kunne man jo ikke forsvare sig!
|
|
|
Post by Chang Ryuu Sayorima on Oct 8, 2006 20:05:31 GMT 1
Chang kom muntert gående gennem markedspladsen.. Han var i højt humør som sædvanlig.. Han kiggede ved nogen af de forskellige boder, om de skulle have noget, der vækkede hans interresse..
|
|
|
Post by Ryuu Hattorio on Oct 8, 2006 20:13:23 GMT 1
Yoshi fik øje på ham. Hun havde også bemærket et par stirrende blikke fra nogle unge mænd der gik sammen. Hun følte sig utryg, selvom hun let kunne banke dem. Så løb hun over til Chang. "Sayorima-san... Kan jeg følges med Dem?" spurgte hun. Hun havde en kunai foran på låret, men alligevel..
|
|
|
Post by Chang Ryuu Sayorima on Oct 8, 2006 20:17:23 GMT 1
Han smilede stort da han fik øje på hende.. "Selvfølgelig.." Svarede han muntert.. Og gav lige boden han stod ved et sidste blik inden han igen så på hende.. "Hvordan har du det?" spurgte han venligt..
|
|
|
Post by Ryuu Hattorio on Oct 8, 2006 20:20:46 GMT 1
((Du behøver ikke skrive med fed))
"Fint... Jeg har bare ikke fået trænet så meget." smilte hun forsigtigt og så på ham. "Hvordan har De det, Sayorima-san?"
|
|
|
Post by Chang Ryuu Sayorima on Oct 8, 2006 20:27:46 GMT 1
"Aldrig haft det bedre.." Svarede han smilende, og så afventende på hende.. Men han vidste ikke hvad det egentlig var han ventede på.. Måske hvorfor hun pludselig ville følges med ham..
|
|
|
Post by Ryuu Hattorio on Oct 8, 2006 20:33:46 GMT 1
Hun fattede hentydningen. "Der gik nogle fyrer bag mig, der stirrede.. Det er den kjole... Men ellers kan jeg ikke slås..." sagde hun og sukkede. "Hvordan kan jeg tjene penge, Sayorima-san. Jeg er en kvinde og jeg vil ikke sælge mig selv. Hvad gør jeg så?" *Jeg har heller ikke lyst til at blive gift*
|
|
|
Post by Chang Ryuu Sayorima on Oct 8, 2006 20:46:36 GMT 1
Han smilede, og nikkede forstående.. "Javel".. Han så på hende.. "Du kunne gifte dig.." Smilede han.. "Men hvis svaret var så enkelt ville du ikke spørge mig.. Har jeg ret?" han smilede..
|
|
|
Post by Ryuu Hattorio on Oct 8, 2006 20:49:14 GMT 1
"Ja... Mine forældre ville nok gerne have jeg blev gift og lavede nogle børn, men de har ikke noget at sige.. De skred fra os, gjorde de." sukkede hun hidsigt "Hvem skulle jeg også gifte mig med?"
|
|
|
Post by Chang Ryuu Sayorima on Oct 8, 2006 20:52:55 GMT 1
Han grinede afvisende.. "Det er et spørgsmål, du om ingen omstændigheder kan stille mig.." Han smilede.. "Det skal du selv finde ud af, når den tid kommer.."
|
|
|
Post by Ryuu Hattorio on Oct 8, 2006 20:55:26 GMT 1
"Jeg er en kvinde... Desværre... Jeg har ikke noget og sige - OG jeg har smalle hofter... Ingen vil have mig, når der ikke er medgift," sukkede hun. Hun havde små chancer for at føde børn og havde ingen medgift. Desuden var hun heller ikke smuk nok.
|
|
|
Post by Chang Ryuu Sayorima on Oct 8, 2006 21:07:30 GMT 1
Han smilede opmuntrende til hende.. "Selvfølgelig er der det.. Bare vent at se.. Alt kommer til den, der venter.." Han smilede stadig opmuntrende..
|
|
|
Post by Ryuu Hattorio on Oct 8, 2006 21:09:55 GMT 1
"Jamen jeg er ret utålmodig..." sukkede hun og så tilbage efter de fyre. "De er gået... Så skal jeg nok lade Dem i fred, Sayorima-sama..." smilte hun og bukkede let.
|
|
|
Post by Nakamura Hanako on Oct 11, 2006 21:38:56 GMT 1
Kørende i en rickshaw kommer Hanako ned forbi markedspladsen. Hun har været hjemmefra på grund af et ærinde, men er blevet kaldt hjem af Okaasan. Rickshawen har meget høj fart, og manden, der trækker den, ser konstant ned, så han ikke falder. Han er ikke videre erfaren, men det har han ikke fortalt nogen. Pludselig ser han op og prøver at stoppe, da han ser en mand (Chang) og en kvinde (Yoshi) stå og snakke sammen. Han bremser hårdt men ender med at stå helt op og ned af manden. Hanako stiger straks ud af vognen og bukker undskyldende.
|
|
|
Post by Ryuu Hattorio on Oct 14, 2006 17:24:45 GMT 1
Yoshi rykkede Chang til side for manden. "Pas på Sayorima-sama," sagde hun og skuler til manden.
|
|