|
|
Post by Aiko on Jul 2, 2006 16:39:03 GMT 1
Aiko kom haltende ind, med Katsu ved siden af sig. Hun blødte ned ad benet efter såret. Hun fik sat sig på en stol af træ. Det var en af dem, der ikke var så fine i det, så det ville ikke gøre lige så meget, hvis hun blødte på den. "Det må du undskylde. Hvis bare jeg ikke havde været så ukoncentreret." Hun var stadig trist. Det var meget tydeligt nu.
|
|
|
|
Post by Dilmon (Katsu) on Jul 2, 2006 16:44:46 GMT 1
Katsu smilte. "Jeg skal da ikke bestemme hvordan du kæmper" sagde han og satte sig på hug og så på såret. "Vi skal bare finde noget at binde om det." Sagde han og så rundt i rummet. Han kunne ikke umiddelbart se noget de kunne bruge til det. "Så midlertidigt" sagde han og sukkede. Han rev halvdelen af ærmet af sin fine, mønstrede kappe, og bandt det stramt om såret der ikke var stort bare ret dybt. "Sådan. Men det må far altså ikke se. Han genkender min kappe." sagde Katsu og rejste sig, imens at han så at det virkede.
|
|
|
|
Post by Aiko on Jul 2, 2006 16:47:23 GMT 1
Hun smilte. "Vi kunne da bare have taget noget af min." Hun sukkede. Hun kunne ikke holde op med at tænke på, at hvis deres far fandt ud af, hvordan det var gået til, så ville han nok både forbyde hende at træne, men også afbryde trolovelsen. I så fald kunne hun ikke se, hvad meningen med livet var..
|
|
|
|
Post by Dilmon (Katsu) on Jul 2, 2006 16:53:02 GMT 1
Katsu rystede på hovedet. "Det gør ikke noget. Du skal bare slappe af indtil blødningen er stoppet" sagde han. Han så sig omkring og de var heldigvis alene. "Bare sørg for at far ikke finder ud af det. For både din og min skyld" sagde han. Han gik hen til en af de vanddunke man kunne tage af, og drak den hele i en enkelt slurk.
|
|
|
|
Post by Aiko on Jul 2, 2006 16:57:11 GMT 1
Aiko begyndte at grine. "Ja, for både din og min skyld. Og for Ryuus skyld." Der var den igen. Hun blev ked af det igen. Hun var ellers lige blevet i godt humør. Hun lukkede øjnene og tænkte på det, de havde lavet. Hvis deres far fandt ud af det her, ville hende og Ryuu ikke kunne gøre det igen. Der trillede en tåre ned ad hendes kind. Hun håbede ikke, at Katsu så det. Det ville være pinligt.
|
|
|
|
Post by Dilmon (Katsu) on Jul 2, 2006 17:01:15 GMT 1
"Ja, det ville være synd" sagde han.
Han opdagede tåren der trillede ned af Aikos kind, men ignorerede det. Han lagde også mærke til at hun blev nedtrykt. "Du skal ikke være ked af det, det går nok" sagde han og tørrede tåren væk fra hendes kind.
"Jeg vil gå nu men du kan vel klare dig selv" sagde han og med et vink forsvandt han ud af døren.
|
|
|
|
Post by Aiko on Jul 2, 2006 17:03:59 GMT 1
"Ja, det kan jeg vel godt." Hun rejste sig op. Det gjorde ondt i hendes knæ. Han havde ramt lige under knæskallen. Hun kunne dårligt strække benet.
---------------------------
Heldigves kom Manami ind ad døren og hjalp hende. "Hvad har du lavet? Kom, lad mig tage dig med op på værelset."
De gik.
|
|
