|
|
Post by Ryuu Hattorio on Oct 18, 2006 18:34:38 GMT 1
Yoshi kommer ind på værelset. Hun har tabt til ham den fremmede. Alt er bare for meget nu og hun smider sig på sengen. Hendes søster er væk, hendes forældre er i Europa og hun kan ikke engang slås mere. Hun er en skændsel! Hun lægger puden overhovedet og græder. Hun havde troer hun skulle dø, men hun havde tabt. Det var næsten værrer - og så til en fremmed. Hendes våben var endda på pladsen endnu. Hun løsner overdelen og binder brysterne ordenligt ind. Så tager hun trøjen på igen og græder videre. Alt er så uoverskueligt.
|
|
|
|
Post by zateus on Oct 18, 2006 18:54:32 GMT 1
Fodtrin kunne høres udenfor hendes værelse. Tunge skridt som kom tættere på. Zateus bankede på døren og ventede på et svar.
|
|
|
|
Post by Ryuu Hattorio on Oct 18, 2006 18:56:42 GMT 1
"Sayorima-sama - med al respekt, så gå!" hulkede hun og vendte sig ind mod væggen med lukkede øjne. Hun troede at det var Channg, der kom med våbene.
|
|
|
|
Post by zateus on Oct 18, 2006 19:00:17 GMT 1
Zateus åbnede døren og trådte ikke så langt ind i rummet. Han trak hendes våben frem. "Jeg regnte med du måske gerne vil have disse tilbage?"
|
|
|
|
Post by Ryuu Hattorio on Oct 18, 2006 19:03:15 GMT 1
Hun satte sig hidsigt op med puden i favnen.
"Jeg sagde..." begyndte hun vredt. Så så hun det var ham den fremmede. Hun tørrede øjnene.
"Hvad laver du her?" siger hun ynkeligt. Hun har et blåt mærke efter hans hånd på halsen. Ville han fuldføre arbejdet med at slå hende ihjel? Hun så fra våbenene til ham og så ned i gulvet.
|
|
|
|
Post by zateus on Oct 18, 2006 19:06:38 GMT 1
Zateus gik hen til sengen og lagde hendes våben ved siden af hende. "Her" sagde han kort. Han vendte sig om for at gå. "skal jeg lukke døren efter mig?" Spurgte Zateus og kiggede på hende.
|
|
|
|
Post by Ryuu Hattorio on Oct 18, 2006 19:08:20 GMT 1
Hun tørrede øjnene igen.
"Ja tak..." sagde hun spagt.
"Må jeg få dit navn nu?" spurgte hun ligeså spagt.
|
|
|
|
Post by zateus on Oct 18, 2006 19:13:25 GMT 1
Zateus kiggede på hende igen. "Mit navn er Zateus Maximus" Han var lige ved at gå da han vendte om og stod i døren. "Hør, du behøves ikke at være ked af at du ikke klarede dig så godt. Du har stadig en masse og lære, og jeg er altså også en del ældre en dig" Zateus ventede på hende reaktion.
|
|
|
|
Post by Ryuu Hattorio on Oct 18, 2006 19:18:23 GMT 1
"Jeg er snart voksen!" sagde hun hårdt.
"Jeg er ikke et barn! Du behøver ikke tale sådan til mig! Jeg har aldrig tabt en kamp her i landet og at tabe til en fremmed er en størrer skam end at tabe til en anden japaner!"
|
|
|
|
Post by zateus on Oct 18, 2006 19:32:37 GMT 1
Zateus holdte en rolig klang i stemmen. "Hør, at tabe er altså ikke så slemt som i tror. Du lære af det og det giver en motivation til at blive bedre. Du er ung, og du har hele livet foran dig. Men hør, jeg har tabt utallige gange, man skal lære at tabe før man lære at vinde. Når man hele tiden har vundet flyver man så højt og der er så langt at falde ned igen. Der vil altid være en her i verdenen som kan banke en, tro mig, jeg ved det af erfaring" Zateus smilte svagt.
|
|
|
|
Post by Ryuu Hattorio on Oct 18, 2006 19:35:09 GMT 1
"Virkelig?" spurgte hun bare. Hun havde lyttet til hans tale hele vejen igennem.
"Men jeg har kun livet som ronin foran mig..." mumler hun og knuger puden ind til sig.
|
|
|
|
Post by zateus on Oct 18, 2006 19:38:44 GMT 1
Zateus kiggede ned på hende mens hans tanker fløj rundt i hans hovede. "Ronin? Jeg er helt blank....." Zateus lignte et spørgsmåls tegn.
|
|
|
|
Post by Ryuu Hattorio on Oct 18, 2006 19:41:55 GMT 1
"En herreløs samurai. Ingen vil næppe have en kvinde som mig som hverken samurai eller kone," sukker hun.
"Jeg kan næppe føde børn og jeg har hørt jeg er for voldelig. Desuden er jeg ikke stærk nok til at være en ordenlig samurai..."
|
|
|
|
Post by zateus on Oct 18, 2006 19:44:10 GMT 1
Zateus stod et øjeblik i stilhed. "Nu kender jeg ikke rigtig til jeres land og sådan, men hvis du vil, så kan jeg da nok lære dig en ting eller to..?"
|
|
|
|
Post by Ryuu Hattorio on Oct 18, 2006 19:45:43 GMT 1
Hun rystede på hovedet.
"Jeg er elev her." sagde hun bare. Hun lignede faktisk en pige - sart og sårbar. Hun lignede faktisk en man kunne finde på at holde om. Folk der kendte hende vidste bare at de ikke skulle prøve.
|
|
