Post by Hiraku on Oct 22, 2006 9:06:59 GMT 1
Fulde navn: Hiraku. Det var et navn han gav sig selv (Læs baggrundshistorien). Før blev han bare kaldt: "Daisuke", af hans plejeforældre. Det betød: "Stor Hjælp" på Japansk
Evt. kælenavn: Hiraku brød sig ikke om kaldenavne. Han syntes det forklejnede budskabet i navnet. De fleste navne betød jo noget!
Køn: Mand
Alder: 18
Fødselsårstid: I slutningen af foråret
Personlighed: Hiraku siger sin mening, og han siger den nogle gange uden at tænke sig om. Han prøver tit at holde tand for tunge, men lige lidt hjælper det. Dette ærgrer ham meget, da det en dag kan gå grueligt galt. Men Hiraku håber, at det aldrig går så galt. Hiraku går meget op i sin ære, han tager enhver fornærmelse meget nært, og vil altid kæmpe for sin ære, til det sidste. Udover det er han meget venlig, imødekommende og udadvendt. Han elsker samtaler, og tilpasser sig hurtigt. Hiraku hader ikke at være den bedste. Som Genin er der naturligvis mange der er meget bedre end ham, da han først lige har begyndt sin træning; hvilket dog også får ham til at træne konstant. Hiraku har intet problem med at dræbe, han får bare ikke den eufori, som nogle andre får. Hvis folk tager kontakt til ham vil han altid følge op på det. Da han havde levet så længe isoleret (se baggrunden), trængte han virkelig til at komme ud i det sociale liv. Ud og få nogle venner! Hvis Hiraku skulle vælge mellem træning og venner, ville han føle sig i et stort dilemma, men ville nok til sidst prøve at gå på kompromis. Han ville ikke opgive nogle af delene, og kæmper gerne for sine venner.
Udseende: Halvlangt, kulsort hår indrammer det lidt spidse ansigt. Hans kæbe er meget aftegnet, og ses tydeligt gennem den kridhvide hud. Hiraku har intet fedt på kroppen, da han er blevet meget, meget mager efter sin tur gennem Gotora. Hans øjne er ligeså kulsorte som hans hår. Uden skyggen af farve, hvilket godt kan se en smule uhyggeligt ud i kontrast til den hvide hud. Hiraku er desuden ca. 1,75 høj. Ikke specielt høj, men det egner sig glimrende til hans profession. Han har også ret så lange arme og meget lange, smidige fingre. Hiraku er for det meste klædt i sort tøj med den Hattorio-smedede Wakizashi han havde arvet fra sin plejefar over ryggen. Det er altid nyslebet, blankpudset og syleskarpt. Hiraku nusser om det hver evig, eneste dag. Det er det mest værdifulde han ejer.. Desuden er det det eneste minde om hans plejefar! Det har navnet: "Rin", som betyder "kulde". Og det var hvad det bragte uheldige modstandere. Derudover har Hiraku 3 Kunai. De er naturligvis vægtet så de er ideelle at kaste med, og gemt forskellige steder på kroppen i skjulte hylstre. Gemt og usynlige, men nemme at få fat på når det er nødvendigt. Han har også altid et let, men stærkt reb hængende over skulderen. Derudover har han små løkker på sig. Fantastiske til at kvæle folk i.. Lydløst!
Fortid: Hiraku var blevet efterladt i en kurv, ved forløberen til et stort bjerg i Gotoras område. Et lille vattæppe lå over ham. Det var i slutningen af foråret og det var allerede ved at blive varmere. Lidt senere på den dag fandt en ældre mand den lille Hiraku, og bragte ham hjem til sin lille hytte. Hirakus forældre havde efterladt ham ved bjerget. Ingen vidste hvorfor og hvem de var, men gjort var gjort. Den ældre mand og hans kone fattede straks sympati for den lille baby, og nærede også en næsten instinktiv kærlighed til den lille dreng. Det ældre ægtepar havde også et par geder og en hest. Den lille dreng blev nu madet med gedemælk, og fandt sig snart godt til rette i sin nye familie. Det ældre ægtepar opfostrede ham som deres egen søn, men gjorde det lige fra starten klart for lille Hiraku at det ikke forholdt sig sådan. Dagene gik, månederne gik, årene gik. Som 7årig begyndte Hirakus plejefar at lære ham noget helt nyt. Våbenbrug. Hirakus far havde engang været dygtig ninja og leder af Gotoras Dojo. Nu havde han trukket sig tilbage for at leve et roligere liv. Det passede ham godt, men Hiraku skulle lære noget! I starten kæmpede de med pinde; senere hen med træsværd. Så med sløve våben. osv. Han viste et naturligt talent for det, og plejefaderen var stolt. Snart begyndte en anden slags træning. Det startede som leg. "Kan du snige dig en og stjæle en kage fra mor?", eller: "Hvor højt kan du kravle i det træ?". Senere blev det alvorlig træning. Det var vigtigt at kunne hoppe højt, sprinte lydløst. osv. alt dette lærte han noget af. Selvfølgelig ikke det hele. Langt fra.. Men noget af det! På Hirakus 14års fødselsdag (de regnede fra den dag de fandt ham) fik han en meget speciel gave. Den 14årige Hiraku modtog den Wakizashi, som altid havde hængt på væggen. Plejefaderen tog den ofte ned for at pudse den, men brugte den aldrig. ”Det er på tide du modtager den, Daisuke”, fik han at vide. Næste år brændte de 2 elskværdige mennekser inde. Hiraku var lige kommet hjem fra en lang ridetur i bjergene da han så brænden. Sekundet efter så han en mørk skikkelse springe væk derfra. Huset brændte hurtigt ned. Nu var det eneste Hiraku ejede det gamle sværd, det tøj han gik og stod i.. Og en hest! Hiraku ville væk. Han ville fuldende den træning den gamle mand havde startet. Han ville til Gotoras Dojo. Der gav han sig selv navnet Hiraku. Navnet betød: ”Ny start eller ny begyndelse”
Rang/profession: Genin. Hiraku træner hver gang han har et ledigt øjeblik, og Hiraku ved at ligegyldigt hvor god man er, kan man altid blive meget bedre!
Nutid: Hiraku søgte længe efter Gotoras Dojo. Han kom vidt omkring og oplevede mange ting inden han nåede Dojoen. Efter at blive optaget på Gotoras Dojo, er Hirakus største drøm gået i opfyldelse. Hiraku kæmper med næb og kløer for at denne drøm skal udvikle sig til noget stort. Nu er han Genin, men Hiraku håber indædt på at stige i rangene, når han bliver ældre og mere erfaren
Evt. kælenavn: Hiraku brød sig ikke om kaldenavne. Han syntes det forklejnede budskabet i navnet. De fleste navne betød jo noget!
Køn: Mand
Alder: 18
Fødselsårstid: I slutningen af foråret
Personlighed: Hiraku siger sin mening, og han siger den nogle gange uden at tænke sig om. Han prøver tit at holde tand for tunge, men lige lidt hjælper det. Dette ærgrer ham meget, da det en dag kan gå grueligt galt. Men Hiraku håber, at det aldrig går så galt. Hiraku går meget op i sin ære, han tager enhver fornærmelse meget nært, og vil altid kæmpe for sin ære, til det sidste. Udover det er han meget venlig, imødekommende og udadvendt. Han elsker samtaler, og tilpasser sig hurtigt. Hiraku hader ikke at være den bedste. Som Genin er der naturligvis mange der er meget bedre end ham, da han først lige har begyndt sin træning; hvilket dog også får ham til at træne konstant. Hiraku har intet problem med at dræbe, han får bare ikke den eufori, som nogle andre får. Hvis folk tager kontakt til ham vil han altid følge op på det. Da han havde levet så længe isoleret (se baggrunden), trængte han virkelig til at komme ud i det sociale liv. Ud og få nogle venner! Hvis Hiraku skulle vælge mellem træning og venner, ville han føle sig i et stort dilemma, men ville nok til sidst prøve at gå på kompromis. Han ville ikke opgive nogle af delene, og kæmper gerne for sine venner.
Udseende: Halvlangt, kulsort hår indrammer det lidt spidse ansigt. Hans kæbe er meget aftegnet, og ses tydeligt gennem den kridhvide hud. Hiraku har intet fedt på kroppen, da han er blevet meget, meget mager efter sin tur gennem Gotora. Hans øjne er ligeså kulsorte som hans hår. Uden skyggen af farve, hvilket godt kan se en smule uhyggeligt ud i kontrast til den hvide hud. Hiraku er desuden ca. 1,75 høj. Ikke specielt høj, men det egner sig glimrende til hans profession. Han har også ret så lange arme og meget lange, smidige fingre. Hiraku er for det meste klædt i sort tøj med den Hattorio-smedede Wakizashi han havde arvet fra sin plejefar over ryggen. Det er altid nyslebet, blankpudset og syleskarpt. Hiraku nusser om det hver evig, eneste dag. Det er det mest værdifulde han ejer.. Desuden er det det eneste minde om hans plejefar! Det har navnet: "Rin", som betyder "kulde". Og det var hvad det bragte uheldige modstandere. Derudover har Hiraku 3 Kunai. De er naturligvis vægtet så de er ideelle at kaste med, og gemt forskellige steder på kroppen i skjulte hylstre. Gemt og usynlige, men nemme at få fat på når det er nødvendigt. Han har også altid et let, men stærkt reb hængende over skulderen. Derudover har han små løkker på sig. Fantastiske til at kvæle folk i.. Lydløst!
Fortid: Hiraku var blevet efterladt i en kurv, ved forløberen til et stort bjerg i Gotoras område. Et lille vattæppe lå over ham. Det var i slutningen af foråret og det var allerede ved at blive varmere. Lidt senere på den dag fandt en ældre mand den lille Hiraku, og bragte ham hjem til sin lille hytte. Hirakus forældre havde efterladt ham ved bjerget. Ingen vidste hvorfor og hvem de var, men gjort var gjort. Den ældre mand og hans kone fattede straks sympati for den lille baby, og nærede også en næsten instinktiv kærlighed til den lille dreng. Det ældre ægtepar havde også et par geder og en hest. Den lille dreng blev nu madet med gedemælk, og fandt sig snart godt til rette i sin nye familie. Det ældre ægtepar opfostrede ham som deres egen søn, men gjorde det lige fra starten klart for lille Hiraku at det ikke forholdt sig sådan. Dagene gik, månederne gik, årene gik. Som 7årig begyndte Hirakus plejefar at lære ham noget helt nyt. Våbenbrug. Hirakus far havde engang været dygtig ninja og leder af Gotoras Dojo. Nu havde han trukket sig tilbage for at leve et roligere liv. Det passede ham godt, men Hiraku skulle lære noget! I starten kæmpede de med pinde; senere hen med træsværd. Så med sløve våben. osv. Han viste et naturligt talent for det, og plejefaderen var stolt. Snart begyndte en anden slags træning. Det startede som leg. "Kan du snige dig en og stjæle en kage fra mor?", eller: "Hvor højt kan du kravle i det træ?". Senere blev det alvorlig træning. Det var vigtigt at kunne hoppe højt, sprinte lydløst. osv. alt dette lærte han noget af. Selvfølgelig ikke det hele. Langt fra.. Men noget af det! På Hirakus 14års fødselsdag (de regnede fra den dag de fandt ham) fik han en meget speciel gave. Den 14årige Hiraku modtog den Wakizashi, som altid havde hængt på væggen. Plejefaderen tog den ofte ned for at pudse den, men brugte den aldrig. ”Det er på tide du modtager den, Daisuke”, fik han at vide. Næste år brændte de 2 elskværdige mennekser inde. Hiraku var lige kommet hjem fra en lang ridetur i bjergene da han så brænden. Sekundet efter så han en mørk skikkelse springe væk derfra. Huset brændte hurtigt ned. Nu var det eneste Hiraku ejede det gamle sværd, det tøj han gik og stod i.. Og en hest! Hiraku ville væk. Han ville fuldende den træning den gamle mand havde startet. Han ville til Gotoras Dojo. Der gav han sig selv navnet Hiraku. Navnet betød: ”Ny start eller ny begyndelse”
Rang/profession: Genin. Hiraku træner hver gang han har et ledigt øjeblik, og Hiraku ved at ligegyldigt hvor god man er, kan man altid blive meget bedre!
Nutid: Hiraku søgte længe efter Gotoras Dojo. Han kom vidt omkring og oplevede mange ting inden han nåede Dojoen. Efter at blive optaget på Gotoras Dojo, er Hirakus største drøm gået i opfyldelse. Hiraku kæmper med næb og kløer for at denne drøm skal udvikle sig til noget stort. Nu er han Genin, men Hiraku håber indædt på at stige i rangene, når han bliver ældre og mere erfaren
