På tur

[Dilmon (Katsu)]

Katsu så forunderligt på Ken. "Dig... Du er da en røver ikke?" spurgte han og blev pludseligt i tvivl. Han tog nogle skridt tilbage og pegede på ham med sit gode sværd. *Måske er han slet ingen røver, så kan jeg sagtens træne* tænkte han og blev mere opmuntret.

[Nakio/Ken]

''Aldeles ikke'' Svarede han og forblev i forsvars position ''Jeg er lige rejst hertil'' Sagde han og fjernede ikke blikket fra Katsu.

[Dilmon (Katsu)]

Katsu åndede lettet op og sank sine sværd. "Godt så er der jo intet problem. Jeg troede at du var en af de mange røvere i skoven" sagde han og satte sværdene på kors på ryggen. "Jeg hedder Katsu Yuudai Gotora." sagde han og bukkede kort for ham. Han gik hen og samlede den kunai op som han havde kastet.

[Nakio/Ken]

''Mit navn er Ken Shin Kichiro'' Sagde Ken og bukkede let tilbage ''Jeg leder foresten efter min fætter han hedder Naoki. nogle kalder ham Nakio han har en pande beskytter på ligesom mig'' Sagde han og pegede på pande beskytteren i panden. ''Har du set ham?''

[Dilmon (Katsu)]

Katsu tænkte sig lidt om. *Naoki... Nakio...* tænkte han. "Jeg syntes at jeg har hørt navnet før, men ikke andet." sagde Katsu og tænkte videre. "Han er nok hjemme. Har du hans adresse?" spurgte han, det regnede han med da de nu var fætre. Den kunai han lige havde samlet op kastede han mod et træ, et mål han hurtigt havde sat sig og kunai'en satte sig ikke mange centimeter over det.

[Nakio/Ken]

''Nej jeg har ikke hans adresse jeg fik bare at vide de var flygtet i den her retning'' Sagde han og trak på skulderne ''Men man kan altid kende en Faramond på hans Pandebeskytter'' Sagde Ken og pegede en gang til på den

(Faramond er deres blodslægt)

[Dilmon (Katsu)]

*hmm... pandebånd* tænkte han. "Pandebånd... Nej det siger mig ikke noget" sagde han. Han trak sine sværd, men ikke truende. "Nåmen jeg må videre med min træning" sagde han og vendte sig væk fra Ken. *han kan vel forstå hvor meget træning betyder* tænkte Katsu, det var nemlig ikke alle der kunne det. Katsu kastede sit ene sværd højt op i luften, og løb mod et træ, hvorefter han hoppede op, huggede en gren af træet, greb grenen og da han landte på jorden igen kastede han grenen mod sværdet der var på vej nej fra luften. Kort efter greb Katsu sværdet og grenen ramte jorden i to stykker. Katsu elskede denne slags form for træning.

[Nakio/Ken]

''Ja træningen skal holdes ved lige og ret imponerende'' Sagde han og vendte sig om for gøre sig klar til at gå ''Så vil jeg forlade dem Katsu-kun og lede efter min fætter'' Sagde han og begyndte at gå

((sry skal smutte men kommer på senere))

//out

[Dilmon (Katsu)]

Katsu vendte hovedet imod Ken. "Farvel så... Ken... og tak" sagde han og vendte sig så tilbage. Han fortsatte intenst sin træning, med hop, list, kast og sværdhug. *Endelig en der forstår det* tænkte han smilende. Selv syntes Katsu at det var et mirakel at han ligefrem kunne lide at træne, selvom det var meget hårdt. Han blev bare ved.

[Dilmon (Katsu)]

I træningen under et hug med sit mindre gode sværd mod en meget tyk gren gik det galt. Da sværdet ramte, flækkede klingen midt over og faldt til jorden.
*Hvad? var det virkelig ikke bedre? hmm... Jeg må hellere få mig et nyt. Mine andre sværd er ligesom dette. Jeg tager til snedkeren og for mig et godt skaft og smeden for en ny og god klinge så kan jeg selv samle sværdet.*
Gennemtænkte han det. Så ville han få noget af sværdet af ens speciale og den anden halvdel af den hans speciale.
Han løb ud af skoven og mod snedkeren.